Onsdag eftermiddag skete der et sammenstød mellem to biler på Ballerupvej. En 74-årig kvinde fra Værløse røg på hospitalet med et brækket ben.
Af Mikkel Kjølby
Lige i myldretiden onsdag eftermiddag kl. 16.02 bragede to biler sammen på Ballerupvej i Værløse. Uheldet skete ved Q8-tanken. Begge biler fik store skader. Især den ene af bilerne fik smadret fronten.
Alt om Furesø har spurgt Nordsjællands Politi, hvordan det skete.
Ifølge rapporten fra uheldet kørte en 70 årig mand fra Værløse nord ad Ballerupvej, idet han kørte ind i en venstresvingsbane uden at bremse med ca. 50 km/t. Her ramte hans bil frontalt ind i en bil ført af en 74-årig kvinde også fra Værløse.
Ifølge politiet blev den 74-årige kvinde kørt på hospitalet til undersøgelse.







