Lørdag den 3. maj 2025 kl. 12.30 er der fernisering på udstillingen Blodbånd i Farum Kulturhus.
Immigrantmuseet, Furesø Biblioteker og Dansk Jødisk Museum er værter på en duo-udstilling af Pernille Egeskov og Augusta Atla i Farum Kulturhus. De to samtidskunstnere reflekterer over generationstraumer, minoriteter, antisemitisme, racisme, indvandringens historie, krig og vigtigheden af demokrati. Det sker i anledning af 400-året for jødisk tilstedeværelse i Danmark.
Selve ferniseringen er kl. 12.30, men allerede kl. 11.30 vil museumschef Cathrine Kyø Hermansen introducere Indtryk Aftryk Udtryk samt kort nævner fernisering af Blodbånd senere på dagen.
Umiddelbart efter vil museumsinspektør Anders Thorkilsen introducere særudstillingen, hvilket fører frem til en koncert med Singh & Goldschmidt kl. 11.40.
Generationstraume, frygt og assimilering
Augusta Atla tager udgangspunkt i sit generationstraume fra 2. Verdenskrig, der stadig sidder fast i hendes psyke, i samspil med en netop fremkommet dagbog, som hendes farmors bror skrev om sin tid som modstandsmand i Jylland og København. Som Augusta Atla forklarer om fundet af dagbogen:
-Selvfølgelig ved jeg faktuelt meget om 2. Verdenskrig, men fundet af dagbogen var som at finde et følelsesmæssigt landkort både i mig selv og af Europa. Jeg fandt både min familie og nøglen til alle de kryptiske spejle, som jeg selv består af. Min familie kæmpede for jødernes liv og for demokratiet i Europa, med deres eget liv som indsats, fortæller Augusta Atla.
Pernille Egeskovs værker til udstillingen undersøger begreberne frygt og assimilering i forhold til det at være jøde i dagens Danmark.
De første jøder, der ankom til Danmark i det 16. århundrede, var inviteret til Danmark af Christian den 4. Selvom de første jøder ankom hertil på en officiel invitation, var der alligevel lovkrav om at holde jødiske ritualer væk fra offentligheden. Jødiske ritualer skulle holdes inden for i det jødiske samfund og måtte ikke være synlige i det offentlige rum. Det at leve skjult med sin religion, jødedommen, er fulgt med generation for generation.
Pernille Egeskov udstiller installationsværket Blodbånd – med samme titel som selve udstillingen – som består af otte ordret transskriberede interviews med danske efterkommere af assimilerede jøder. Spørgsmålene er de samme for alle otte medvirkende, og samtalerne reflekterer over identitet, overlevelse, generationstraumer og assimilation. De medvirkende er anonyme, men er betegnet med køn og generationsled efter det assimilerede familiemedlem. Samtalerne har også dannet fundament for Pernille Egeskovs øvrige værker på udstillingen.
