Debat – Furesøborgerne har det fint med hegnede naturområder

Af: Anders Medum Groth, Radikale Venstre
Når man følger debatten i de lokale medier og på de lokale sociale medier, kan man få den oplevelse, at mange borgere i Furesø er imod hegnede naturområder. Dykker man lidt ned i de undersøgelser, der har været på området, ser det dog markant anderledes ud.
Hvis vi starter på den helt overordnede klinge: Naturstyrelsen fik i 2022 før igangsætningen af naturnationalparkerne foretaget en måling og modtog en rapport fra Københavns Universitet, der viser, at hele 75% af borgerne var positive eller meget positive overfor naturnationalparkerne. Blot i omegnen af 7% var negative eller meget negative. Med mere end 10.000 deltagere i undersøgelsen viser tallene meget klart, at danskerne er klar til at give areal til naturen, så vi kan sikre levesteder til rådighed for flora og fauna.
Man kan godt have indvendinger ift. den undersøgelse. Og derfor vil jeg straks springe videre til en undersøgelse fra i år, som DN fik Common Agenda til at foretage. Her spurgte man over 2.000 borgere i hele landet om de var tilhængere eller modstandere af følgende udsagn: ”Danmark skal have flere vilde naturområder med store græssende dyr som køer og heste, der lever ude hele året, for at sikre en højere biodiversitet”. Resultatet var igen klart. 58% er tilhængere af udsagnet. 27% er modstandere. Det viser, at danskerne også er klar til at have hegninger med græssende dyr.
Så har jeg hørt flere hævde, at det ser helt anderledes ud i Furesø. Og derfor vil jeg bringe en sidste undersøgelse til kendskab. For i forbindelse med seneste kommunalvalg gav Constructive Institute sig i kast med den største meningsmåling i forbindelse med kommunalvalg i Danmark nogensinde. I alle kommuner havde man bl.a. specifikke spørgsmål, der gik på særlige forhold i kommunen. I Furesø spurgte man mere end 1.100 repræsentativt udvalgte borgere, om ”de var enige eller uenige i den politiske beslutning om at indhegne et område på Baunesletten og lade køer græsse som en del af et naturprojekt.” 56% af borgerne var enige eller meget enige (22% meget enige). 19% var uenige eller meget uenige (12% meget uenige).


For mig slår det hovedet på sømmet i forhold til diskussionen om der er et flertal eller ej, der ønsker at gøre noget lignende på Præstegårdsjordene. Jeg har ingen grund til at tro, at verden skulle se så meget anderledes ud i Farum, end den gør ift. Værløse eller landsplan. Det er der intet, der taler for.
Men det er helt tydeligt, at der er en stor del af de nærmeste naboer, som ikke synes om tanken om hegning og store dyr. Sådan er det også, når vindmøller skal placeres. De tætteste naboer er altid de mest skeptiske. For hvad betyder det for hverdagen? Vi kan også se, at ”Bevar Baunesletten” har været påfaldende fraværende i debatten om Præstegårdsjordene. Det viser bare, at det ultralokale er vigtigt. Når det bare foregår på den anden side af søen, så er modstandslysten begrænset. Det giver god mening. Det er bekymringen for ens egen hverdag og behov, der fylder mest for folk. Det skal man ikke underkende. Naboernes stemme er meget vigtig i en sag som denne. De har været gode til at få opmærksom på sagen. Jeg synes især at den fysiske underskriftsindsamling vidner om den modstand og bekymring. Det er ordentligt og lødigt. Men de skal også være bevidste omkring, at de med meget stor sandsynlighed udgør et mindretal i sognet jvnf. ovenstående målinger.
Hvis naturen skulle have de bedste vilkår, skulle så meget som muligt af arealet overgå til helårsgræsning. Fra Kålundsvej til Farum Sø og så langt vest på som det var muligt. Menighedsrådet har allerede meldt ud, at det ikke kommer til at ske. Det bliver ikke naturens behov alene, der kommer til at afgøre fremtiden. Fra naturens synspunkts side er det ærgerligt, at hegningen ikke får størst mulig areal og sammenhæng. For de fravalgte områder kunne tilbyde en større diversitet og afveksling for naturens udfoldelse. Det er dog forståeligt, at kirken går efter et kompromis, hvor man tager store hensyn til bekymringerne og de nærmeste naboers modstand imod et stort projekt.
Jeg håber at modstandere af projektet vil anerkende, at kirken reelt er gået på kompromis med naturens behov, når de vælger at inddrage mindre end hele arealet i et naturprojekt. For det er reelt, hvad der sker.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *