Spar Nord Fonden har bevilget 49.650 kr. til projektet Børneperspektivet, som kører igennem tre frivilligcentre i Nordsjælland.
Børneperspektivet i Frivilligcenter Furesø er kommet fremragende fra start, og i denne uge kom der endnu flere gode nyheder.
Projektleder Pernille Sass Jellinggaard fik accept på en ansøgning på 49.650 kr. hos Spar Nord Fonden. Dermed kan alle tre centres gruppeledere komme på 2 x 2 eftermiddagskursuser og efterfølgende supervision med psykolog Mads Dalsgaard.
Pernille Sass Jellinggaard er projektleder for Børneperspektivet hos Frivilligcenter Furesø, men har også ansøgt på vegne af Frivilligcentre i Gribskov og Hillerød Kommune.







