Copenhagen Invitational arbejder på julestævne

Hvis alt går vel, kan de danske ungdomslandhold få amerikanske modstand ved Copenhagen Invitationals julestævne. Foto: Copenhagen Invitational.

I 17 år har Copenhagen Invitational fyldt hallerne i Farum, Birkerød og Værløse i juni måned. Det internationale basketballstævne har altid været for de lidt yngre årgange som U14 og U15. Gennem årene har stævnet tiltrukket hold fra det meste af verden. Til sommer kommer seks mexicanske landshold til stævnet.

Til gengæld har Copenhagen Invitational aldrig appelleret stærkt til amerikanske hold. Det er der gode grunde til.
Nu arbejder arrangør Jørgen Lind på, at udvide med en lillesøster. Det skal være et julestævne for U17 og U19-hold.
– Vinduet i juni måned passer de amerikanske hold dårligt. Til gengæld passer det dem rigtig godt imellem jul og nytår, forklarer Jørgen Lind, som satser på, at tiltrække en del amerikanske High School-hold.
Hvor stævnet skal afvikles, er et åbent spørgsmål. Copenhagen Invitational har altid haft plads i Farum Arena, men terminen mellem jul og nytår er optaget af et internationalt badmintonarrangement.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest