Onsdag formiddag var der en dramatisk episode på Hillerødmotorvejens forlængelse ved Vassingerød.
Alarmen gik klokken 8.43. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der blev slukket en brand i en bil.
Nordsjællands Politi fortæller følgende om episoden:
– Det drejer sig om en mand, der lagde mærke til, at der kom røg fra bilen, mens han kørte. Han kørte derfor ud i nødsporet, og stoppede. Føreren lagde ikke mærke til, at der var brand under bilen, før en anden bilist stoppede op og fik føreren ud af bilen, skriver Nordsjællands Politi til Alt Om Furesø.







