I kølvandet på debatten om et boligprojekt på Kirke Værløsevej 100 i Værløse og erhvervskvarter i Trevang har foreningen Furesø By & Land sendt en skrivelse til udvalgsformand Bettina Ugelvig (A).
Formand Poul Lüneborg sætter ord på budskabet.
– Man skal til at have større sko på. Furesø Kommune bør kigge udover kommunegrænsen og vurdere om det skal have plads i kommunen eller om man i stedet skal finde plads indenfor Fingerplanens område, siger Poul Lüneborg og peger konkret på Ibsen Photonics ønske om et nyt erhvervskvarter i Trevang.
– Står man med en erhvervsvirksomhed, som kræver et meget stort område, så man så sige til dem, at det ikke er muligt at finde plads til dem. De må finde en anden kommune, lyder det fra Poul Lüneborg.
Her er hele Furesø By og Lands skrivelse til Bettina Ugelvig.
Lad mig allerførst udtrykke foreningens tilfredshed med dette initiativ, som bestyrelsens medlemmer har udtrykt stor tilfredshed over.
Temaet for mødet var Transformation og udvikling. Som forberedelse til mødet udsendte forvaltningen forud for mødet, en kort baggrundsbeskrivelse til et spørgsmål, som dannede rammen for drøftelsen mellem mødets deltagere:
Furesø Kommune har løbende udviklet sig sammen med resten af samfundet. Istiden har formet landskabet og særligt udviklingen af landbruget og skovbruget har sat synlige spor i bebyggelsesstrukturer i det åbne land og i by- og lokalsamfundene.
Når samfundet ændrer sig, kræver det tilpasning og fortsat udvikling af det byggede miljø. Nogle bygninger lever ikke længere op til de kvaliteter, som forventes af boliger til det moderne liv. I nogle by- og lokalsamfund har ændringer i samfundet og menneskers livsførelse medført tomme og funktionstømte bygninger. Tomme bygninger og udfordrede byrum rummer muligheder for transformation og udvikling.
Hvad bør Furesø Kommune arbejde med for at sikre, at der både er plads til bevaring, liv og udvikling i Furesø Kommunes by- og lokalsamfund?
Bestyrelsen har senest på sit møde den 26. februar 2024 drøftet foreningens svar på det stillede spørgsmål. Jeg fremsender på baggrund heraf følgende besvarelse:
Furesø By og Land støtter til fulde ønsket om sammenkædningen af bevaringsværdig kulturarv, værdier og liv samt udvikling i Furesø.
Furesø Kommune er geografisk begrænset af flere regionale infrastrukturelle determinanter, S-tog, motorvej, Slangerupvej og Fingerplanen. Søer, skove og fredede områder.
Herudover sommerhusområder, som pga. kommunens passivitet og manglende opsyn bringer borgeren i tvivl om hans rettigheder, men som også bringer ulovligt byggeri og urbanisering uden for politisk vedtagne grænser, jf. de lovliggørende dispensationer på Hestetangsvej og på Sommervej og Forårsvej.
Men hvad er umiddelbart tilbage af disponible arealer i større omfang?
Kirke Værløsevej 100 og Trevang. Når først disse arealer er udbygget, hvor er der så plads til næste udvidelse? Nu er så en del af Trevang foreslået udlagt til erhverv med matrikel 15c.
Furesø mangler plads til flere boliger og erhverv. Men hvad er argumentet for, at pladsmanglen skal løses inden for kommunens grænser? Og hvornår er disse grænser nået?
Byfortætning og transformation kan kun være en del af løsningen for at sikre, at der både er plads til bevaring, liv og udvikling i Furesø Kommunes by- og lokalsamfund.
Resten bør løses i Fingerplanens regi og i samarbejde med Hovedstadsregionens øvrige kommuner, jf. Arkitektur og Byrums syv principper:
Syv principper
1. Helhed og sammenhæng
2. Kulturarv som fundament
3. Byggeri som arkitektur
4. Attraktive byrum
5. Veje og stier der samler
6. Rammer for fællesskab
7. Natur og vand i byen
8. Bæredygtighed
Med venlig hilsen, Furesø By og Land
Poul Lüneborg
1 kommentar til “By og Land: Behøver det være i Furesø Kommune”
I aⅼwaуs emаіled this website post page to all my contacts,
as if ⅼiкe to read it аfter that mү сontacts will too.
Der er lukket for kommentarer.