Fra den 1. oktober er Aasted officielt blevet en del af PiovanGroup. Det nye ejerskab markerer begyndelsen på et vigtigt kapitel i Aasteds mere end 100‑årige historie og samler kompetencer, rækkevidde og en fælles ambition for fremtidens fødevareproduktion.
I tre generationer har Familien Aasted udviklet virksomheden til en global aktør indenfor chokoladefabrikker og bagerier.
Tidligere i år kom så meldingen om, at familierne bag virksomheden har solgt til den italienske gigant PiovanGroup.
Pr. 1. oktober er handlen gået endeligt igennem.
Aasted bliver platformen for Food Processing og komplementerer Piovan Food & Powders eksisterende kompetencer inden for Food Handling.
At blive en del af PiovanGroup giver nye muligheder.
– Piovan Group har opbygget en stærk global position gennem organisk vækst, strategiske opkøb og kontinuerlig innovation. Ambitionen er nu at anvende denne erfaring i den fortsatte udvikling af koncernens Food Division. Tilsammen dækker disse kompetencer næsten hele kundens værdikæde – fra håndtering og opbevaring af råvarer til selve processen og det endelige produkt, hvor emballering er det primære trin uden for den fælles portefølje. Dette skaber et stærkt fundament for at udvikle mere komplette og integrerede løsninger til fødevareproducenter verden over, skriver Aasted og PiovanGroup i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen bliver grundlæggende værdier, som Aasted er bygget på, centrale for vores fremtid.
Innovation, kundefokus og langsigtet tænkning har formet -Aasted gennem generationer. I de senere år er bæredygtighed og udviklingen af mere energieffektive teknologier også blevet en stadig vigtigere del af vores formål og strategiske ambition. Aasted vil bringe sin procesekspertise, teknologi, medarbejdere og kundeforhold ind i PiovanGroup, samtidig med at vi får adgang til en bredere international organisation og komplementære kompetencer. Resultatet er ikke blot en bredere portefølje. Det er en mulighed for at tænke mere holistisk over, hvordan fødevareproduktionslinjer designes, integreres og understøttes, lyder det i pressemeddelelsen.
CEO for PiovanGroup, Filippo Zuppichin, beskriver visionen:
– Vores vision er at skabe en ægte global virksomhed, der kan levere komplette, fuldt integrerede produktionslinjer og best‑in‑class punktløsninger – fra håndtering af råmaterialer til det endelige produkt. Hvor end der produceres chokolade i verden, vil vi være til stede, siger Filippo Zuppichin.








1 kommentar til “Chokoladefabrikfabrikken er solgt efter 100 år i familiens eje”
Blah blah blah – kan sagtens høre de talende jakkesæt gentage en masse floskler som er hørt mange gange før 🙂
Når Aasted og Farusa i en ikke så fjern fremtid flytter deres aktiviteter væk fra Farum – for med udenlandske ejere hvorfor så her – bliver der plads til at andre virksomheder kan etablere sig.
Det kunne jo være en “grøn” virksomhed som vil gøre noget godt for biodiversiteten og lave lækre grønne arbejdspladser for medarbejderne.
Det ville være et glimrende rewilding projekt som er stationsnært og ikke kræver ændringer af hverken finger- eller lokalplan;-)