Farum Sogn inviterer til foredrag med Christian Have om Kunstig Intelligens og dets betydning for menneskelig kreativitet og åndsliv.
Tirsdag 12. november kl. 19:30 kan man opleve et foredrag af Christian Have i Stavnsholtkirken. I foredraget vil Christian Have komme ind på, hvordan skal vi forholde os til tro, eksistens og Kunstig Intelligens?
Christian Have har skrevet en række bøger om kulturformidling, kultur og erhvervssamarbejder og senest i 2023 kom bogen “Kunstig Intelligens – Kunstens storhed eller fald”, som ved udgivelsen fik stor opmærksomhed. Her sætter han skarpt på hvilke konsekvenser Kunstig Intelligens får for den enkelte kunstner, kulturlivet generelt og de forskellige kunstarter, samt måske vigtigst af alt – det enkelte menneske.
Christian Have er også en af de førende kommunikationseksperter i Danmark og ejer af Nordens førende kommunikationsbureau indenfor kunst, kultur og oplevelser. Christian Have er desuden en ofte benyttet moderator, debattør og TV-vært på kulturprogrammet KulturHave på DK4.