Mandag 13. november tager Farum Sogn hul på en ny sæson med CrossYoga. Holdet træner fra kl. 19.30 til 20.30 i Præstegårdslængerne ved Farum Kirke
CrossYoga er kristen yoga, hvor vi gennem bevægelse, stræk, bøn og meditation reflekterer over os selv, livet og Gud.
CrossYoga bygger på Bibelen og den kristne Gud. Stillingerne er de kendte yogastillinger. Sessionerne begynder med vejrtrækningsøvelser og en kort refleksion over dagens tema, som kan være et bibelvers, et eksistentielt tema eller lignende. Derefter guides deltagerne gennem forskellige yogastillinger, hvor dagens tema tages op undervejs. Der benyttes stille musik, og sessionen afsluttes med afspænding og meditation over temaet.
Alle er velkomne, uanset religiøs overbevisning og erfaring med yoga.
Undervisningen varetages af Lilli Buck, der er uddannet Cross-Yoga instruktør.
Har du spørgsmål, så kontakt Lilli på lillibuch09@gmail.com.
CrossYoga i Præstegårdslængerne – Nyt hold begynder nu
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest