Debat – Brug for holdbare løsninger på Præstegårdsjordene

Af: Anders Medum Groth, Radikale Venstre og Niels Jørgen Brandt, Konservative
Det er næppe den store hemmelighed, at vi skribenter bag dette læserbrev ikke altid er enige om, hvordan vi skal arbejde for mere og bedre natur i Furesø. Men er der noget, som vi er enige om, så er det, at dialog og samtale om muligheder og løsninger er vigtige. For når vi taler sammen om løsningerne, opstår der bedre forståelse for hinandens udgangspunkter.
I øjeblikket er der flere debatter i gang på naturområdet i vores kommune. Et af elementerne er Præstegårdsjordene, hvor der d. 8. november skal være åbent menighedsmøde.
Indtil nu har det været lidt lukket, hvad kirkens udvalg har arbejdet på af løsninger. Lidt er sluppet ud, men samlet set ved vi ikke, hvad man har arbejdet på. Når man som kirke skal varetage en opgave for menigheden og lokalsamfundet, er det væsentligt, at menigheden også har indflydelse på retningen. Derfor er det meget ærgerligt, hvis noget af dialogen umuliggøres i processen. Der må og skal være plads til kritiske stemmer også. Kirken har et ansvar for at sørge for dialog omkring et muligt projekt. Det opfordrer vi til, at der bliver plads til efter menighedsmødet.


Den lidt lukkede proces, har været med til at udløse en underskriftsindsamling. En underskriftsindsamling mod et projekt, som vi reel ikke kender indholdet af. Den kunne nok være undgået, hvis processen havde været mere åben fra starten af – herunder målene for projektet. Som handler om bedre natur, men også bør handle om balancer i forhold til det lokale friluftsliv og rekreativt brug af det højt værdsatte område.
Vores opfordring er, at holde hovedet koldt i sagen for alle parter. Giv plads til at kirken kan fremlægge tankerne om projektet. Men giv også plads til efterfølgende dialog og samtale om mulighederne. Vi skal ikke nødvendigvis ende med at være enige. Men vi skal kunne forstå hinandens synspunkter og have tillid til, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag efter en grundig og ordentlig debat. Som samler i stedet for at splitte. Vi opfordrer alle interessenter til at deltage i mødet 8. november, hvis man vil være med i dialogen om fremtiden for Præstegårdsjordene.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *