Cyberbølgen rammer Furesø til november

Furesø Esport modtog 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden til projekt Leg og Læring.

Falcon NXT Games er navnet på det store event, der afholdes i Farum Arena til november. Et event for alle aldre.
Du kan allerede nu godt sætte kryds i kalenderen den 1.-3. november 2024. Her danner Farum Arena nemlig rammerne om et kæmpe weekend-event, hvor mennesker og tech møder hinanden, eller sagt på en anden måde:
– Det bliver et vildt udstillingsvindue til fremtiden, en cyber-festival for IT-nørder i alle aldre, lyder det fra Mogens Brolin, der er idemanden bag eventet.
At eventet henvender sig til alle aldre er ingen overdrivelse, for der kommer nemlig til både at være en cybermesse med fokus på AI og Robotics, hvor besøgende og nysgerrige kan udforske det nyeste hardware og software, blive klogere på AI, robotics, Virtual Reality og droner, ligesom der også vil blive afholdt Furesømesterskaber i First Lego League samt en kæmpe stor LAN-festival. Så der er noget for alle.
– Endelig vil der også blive skabt et forum med fokus på netværk for tech-iværksættere men også med fokus på, at forældre kan blive klogere på nutidens og fremtidens cyber-verden og især gaming, som for nogen stadig virker skræmmende og forkert, fordi de er bange for, at det isolerer deres børn bag skærmene, fortæller Mogens Brolin og understreger, at det overordnede mål med eventet er:
– At sætte fokus på bekymringer men især også mulighederne med den cyber-bølge, der ruller ind over hele verden i øjeblikket.
Læs mere på https://furesoe-esport.dk/falconnxt


Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest