Cykellegende kommer til Farum Kulturhus

Michael Mørkøv fortæller om sin karriere og livsbane i Farum Kulturhus. Pressefoto.

Olympisk mester, verdensmester, seksdagshelt, prikket bjergtrøje og landstræner. Michael Mørkøv fortæller om sin karriere ved et foredrag i Farum Kulturhus.
Hvordan holder man hovedet koldt, når presset er størst – og hvordan finder man balancen mellem ambitioner, familie og passion? Få svaret og oplev en inspirerende aften med Michael Mørkøv – cykelsportens mest respekterede hjælperytter og nu landstræner – når han åbent deler de største sejre, dybeste nederlag og de skjulte historier fra toppen af international cykelsport.
Gennem to årtier på verdens største cykelscener har Michael Mørkøv oplevet både OL-guld, VM-medaljer og Tour de France-triumfer. Men bag resultaterne gemmer sig fortællinger om samarbejde, disciplin og det mentale overskud, der gør forskellen mellem succes og sammenbrud. I foredraget deler han ærligt ud af sine erfaringer – fra livet i feltet til hverdagen derhjemme – og giver et inspirerende blik på, hvad det egentlig betyder at være professionel hele vejen.
Foredraget finder sted mandag den 24. november kl. 18.30–20.30 i Farum Kulturhus.
Arrangementet er arrangeret af FOF København og Nordsjælland, og tilmelding sker via www.fof-kn.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder