Det er en del af livet i en forstad, at de unge mennesker flytter til København for at studere. Det kan have en voldsom effekt på idrætsklubberne.
Værløse BasketBall Klub byggede store ungdomsårgange op på pigesiden og havde i nogle år et hold i Kvindeligaen, men i 2020 smuldrede det.
En enkelt blev profil i collegebasket, andre tog ud af rejse, de fleste flyttede til klubber tættere på København. I et par sæsoner havde VBBK kun et hyggehold i serierne.
I sommers fik de to gange Sofie, Hauge og Ledou, nok. De lavede en messengergruppe og spurgte en masse andre spillere fra Værløse om ikke det var tid til at lave deres eget hold i barndomsklubben. Sådan blev det!
En enkelt træning måtte trænerne forbløffet konstatere, at der var til fire hold med fem spillere og en enkelt i mente. 21 til træning!!!
– Det kan bare noget helt særligt at komme hjem til Søndersøhallen. Vi føler os hjemme og har altid nogen at hilse på og snakke med. Det er derfor, at vi gerne bruger penge på offentlig transport for at komme herud, siger Sofie Hauge.
Holdet blev tilmeldt i 1. division – lige under ligaen. Der er en fast træning hver uge, men de fleste kommer nu også til den frivillige træning om mandagen.
Klubkonsulent Jesper Hauge, formand Mehmet Hananik og næstformand Rasmus Thomsen tog trænertjansen, men hvordan det lige skulle fungere lod de være op til spillerne selv.
– Det skulle bare være et hyggehold, så der er tid til alt det andet ved siden af, siger Sofie Hauge med et smil.
Trine Drejer var egentlig stoppet med basketball, men kunne ikke holde sig væk, da først holdet i Værløse blev startet.
– Vi har det så godt sammen socialt. Man kommer altid hjem fra træning med mere energi, siger Trine Drejer og fortsætter:
– Fordi er så mange, er der plads til, at man i en presset periode kan springe træningen over, uden at man bliver sat af holdet. Der er også plads til, at man kan tage på udveksling i udlandet. Vi er stadigvæk ti til træning, så vi kan spille, forklarer Trine Drejer.
Netop den fælles forståelse af ambitionsniveauet er vigtig.
– Det vigtigste er nok, at vi alle sammen har det samme ambitionsniveau. Vi har ikke en ambition om at vinde 1. division. Men når vi går ind på banen, så vil vi vinde kampen, forklarer Sofie Hauge.
