Beboerne fik fire timers varsel, da Chr. Hauchs Allé i Jonstrup blev spærret for bilkørsel. Ny Vestergårdsvej lukkes i en uge. Det skete med en dags varsel.
Af Mikkel Kjølby
Fjernvarmearbejdet buldrer fortsat igennem Værløse og Jonstrup. Senest blev Chr. Hauchs Allé i Jonstrup spærret for bilkørsel 8. september kl. 18 til 9. september kl. 6. Her var der i stedet omkørsel via via Studekrogen
Den tidligere trafikplanlægger Kenneth Kjemtrup kalder det urimeligt.
– Kl. 14 i dag kom denne varsel fra kommunen. Vejen lukkes fra kl. 18 i dag til kl. 06 i morgen. Det er helt urimelig kort varsel. Det er jo ikke akut arbejde. Entreprenøren og kommunen har vidst dette længe, men beboerne får det i bedste fald først at vide nu, lyder det fra Kenneth Kjemtrup
Ny Vestergårdsvej lukkes i en uge
I samme omgang meddelte Furesø Kommune, at Ny Vestergårdsvej i Værløse i en uge. Her var der en dags varsel.
Det drejer sig om stykket mellem Åkandevej og 200 meter mod vest, dvs. ud mod Søndersøskolen.
– Furesø Kommune beklager det meget korte varsel for vejarbejdet, som skyldes den planlagte fjernvarmetilkobling af nye husstande, skriver Furesø Kommune.
– Tilkoblingen kan ikke udsættes, da der allerede er truffet aftaler med de berørte borgere og entreprenøren. Den totale afspærring af den 200 meter lange strækning skyldes, at det har vist sig, at placeringen af det eksisterende fjernvarmerør ud mod Søndersøskolen slår et uventet sving ind midt under kørebanen, lyder det videre.








4 kommentarer til “To veje spærres med ultrakort varsel”
Ja, og I dag er Skovløbervangen ensrettet, i retning Værløse-> Hareskov.
Det var da vist heller ikke varslet….
/John
Beboerne på Chr. Hauchs Allé blev varslet med skrivelse i postkassen 4. september, at vejen ville være lukket natten mellem 8. og 9. september. Der var samtidig særskilt aftale med institutionen.
Det kan altid diskuteres, i hvor god tid, et varsel skal udsendes. Men her synes varslingen at have været rettidig.
Meget – og meget uheldigt – kan siges om fjernvarmearbejdet, men ret skal være ret. Også mht. denne varsling.
Det er en meget stor omvejskørsel da alt trafik i den mindre rundkørsel er blokeret. Jeg antager at der er 7 km. omvejskørsel og ekstra tid mange minutter for lægeambulancer og anden livsvigtig hjælp. Men jeg har taget til efterretnig, at J89, Årslev og Jonstrupvang er indforstået. Det er andre på vejen ikke helt enig om, og vi er ikke tilfredssttillende orienteret. Fra Chr. Hauchs nr. 11 og frem til nr. 30 er privat vej med begrænset tilladelse til gennemkørsel og parkering ud for Studekrogen nr. 1. Det ville klæde at man i Lokalplan 163 havde undersøgt om boligforeningen alene har gennemkørselsret til 12 personale og gæster til Studekrogen 1, og ikke til gennemkørende trafik efter andre interessenters aktiviteter, hvilket ville have krævet en ekspropriation, hvilket lokalplan 163 dog ikke lægge op til. De beskyttede boliger i HVA skal beskyttes TaK !
Nej ! Chr. Hauchs Alle er nu et Regionssygehus (Jonstrupvang) med beboere der ikke ved egen hjælp kan redde sig selv ud i en evakueringssituation som Jonstrupvang med 45 hjerneskadede beboere som institutionen med tiden er blevet til, er det netop vigtigt at beredskabet kan komme frem. Vi ved at eks. gentagende blodpropper er der stor sandsynlighed for gentagelse, og så er tid vigtig for livreddende førstehjælp. Så er meget stor omvejskørsel fra den store rundkørsel i Jonstrup – videre via flyvestationen over Måløv og frem til Studekrogen en meget stor omvej og tidkrævende for ambulancer. Boligselskabet der har svage beboere i beskyttede boliger der har brug for hjemmedøgnpleje eller evt. læge er mig bekend ikke hørt, og kan ikke gå ned og tømme postkassen. Men igen det er gentagelsen der bekræfter reglen man i Kommune og hos Årslev prioritere regionsbyggeriet frem for de omkringboende inkl. boligselskabet. Fjernvarmeholdet Chr. Hauchs Alle der var superdygtige (MA Service fra Sydsjælland) var gode til kommunikation med andre end institutionen og at prioritere bløde trafikanter. MA Service tog hensyn men var efter sigende for langsomme, brugte tid på sikkerhed og ryddede op løbende, flyttede dyr og padder men blev sendt væk.Stor tak til MA Service — og deres gode måde at være på, det er vi mange fra Chr. Hauchs Allé der har positivet bemærket. Efter fjernvarmen byggeplads har vi genindført 50 km. timen og man kører med busserne det man må når man er forsinket i forhold til stram tidsplan for afhentning og tilbagelevering af dag brugere fordelt på hele døgnet og store lastbiler der invaderer vores pladser og indkørsler i tide og utide. Men med lokalpan 163 får de lokale beboere som eneste positivet en 1,5 meter stiadgang til skoven – alt andet er forbeholdt institutionen. Mit spørgsmål om fjernvarme – ? 1) er det blinde fjernvarme stik ved nr. 11 beregnet til fremtidigt byggeri nær ved fodboldbanen. ? 2) Hvorfor færdiggøres fjernvarmestik ført ind til Jonstrupvangbebyggelsen ved nr. 11 ikke ?? (Skal Regionsbyggeriet alligevel ikke have fjernvarme). ?3) Hvorfor brugte Årslev ikke en fjernvarmeføring parallelt med de tinglyste kloakledninger på restarealet, men valgte at grave i vejen til stor gene for omkringboende. ?4) Har kommunen afsat penge til kloakrenovering af udtjente kloakker og hvor fjernvarmerørene ligger hulter til bulter i forhold til andre installationer skal eks. fjernvarmerør fjernes inden en fysisk renovering af kloakkerne kan finde sted. Det handler om penge og forsyningssikkerhed i positiv og negativ forstand.
Der er lukket for kommentarer.