Farum Jazzklub byder på en helt særlig oplevelse fredag den 7. november i Ellegården, når landets bedste jazzguitarist Jakob Fischer kommer på besøg.
Fredag den 7. november indtager jazzguitaristen Jacob Fischer scenen på Ellegården i Farum Jazzklub sammen med nogle af de helt unge talenter, der stormer frem på jazzscenen i disse år.
Sammen vil de kaste sig over nogle af efterårets klassikere både fra jazzens evergreens og den danske sangskat. Jacob Fischer vil være kendt af de fleste, ikke mindst fra alle årene med Svend Asmussen eller de flere tusinde koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen. På klaver er pianisten Zier Romme Larsen med sit både energiske og fintfølende spil med Oscar Peterson som et tydeligt forbillede. En virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige. Han er modtager af Ben Webster prisen 2023 som han modtog i 1996. Med sit virtuose, melodiske, og bundsolide spil er bassisten Matthias Petri én af de mest fremtrædende yngre bassister herhjemme. Kvartetten fuldendes af Jacob Lindberg, en helt ung trommeslager, som har et fantastisk swing og drive.
Læs mere på www.farumjazzklub.dk







