Danmarks mindste spætte finder du ved Søndersø

Lille Flagspætte kan findes ved Søndersø. Foto: Lars Johansen.

Af Lars Johansen, Alt om Furesøs udsendte i naturen.
Udover at vi i Furesø har Danmarks største spætte, Sortspætte, har vi også den mindste, Lille Flagspætte.
Lille Flagspætte er en relativ ny i den danske natur. Første ynglende par blev fundet i 1964, og siden har den stille og roligt etableret sig. Den er dog stadig ret sjælden, med omkring 100 ynglende par om året, hvoraf halvdelen yngler i Nordsjælland.
Omkring Søndersø kan man være heldig at opleve denne lille fugl. Af udseende minder den meget om den noget større Stor Flagspætte, men Lille Flagspætte er dog ikke større end en spurv. Den lever ganske diskret, og specielt om vinteren kan den være meget svær at finde. Når yngle sæsonen begynder kan man dog finde den på dens kald, og så er det relativ tillidsfuld. I området omkring Søndersø yngler 1 til 2 par. Den er også fundet i området omkring Baunesletten.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest