Debat – En kommune, man kan regne med

Af Morten Flindt, byrådskandidat for Venstre
Kirke Værløsevej har fået et nyt, midlertidigt vartegn: Den store byggeplads, der bogstaveligt talt lyser området mellem Dalsø Park og Ryget Skovby op, er centrum for fjernvarmeudrulning. Lysmaster, tunge maskiner, tung trafik og endnu mere kø på de allerede kø-plagede veje. Byggepladsen har det hele. De nærmeste naboer, beboerne i Dalsø Park, er ikke blevet hørt. Det har Furesø Kommune bevidst valgt ikke at gøre. Det mente kommunen ikke, at den var forpligtet til.
Beboerne i Dalsø Park er ikke de eneste, der har haft den oplevelse.
Birkegården, kvarteret længst mod vest, når man følger Kirke Værløsevej, vågnede en dag op til nye naboer i form af et psykiatrisk bosted. Dødstrusler, indbrudsforsøg og stenkast mod kvarterets vinduer fulgte. Ingen havde fortalte beboerne, at bostedet var på vej.
Da byrådet overvejede at forkorte åbningstiderne i dagtilbud og FFO’er, advarede både forældre og medarbejdere mod konsekvenserne. Åbningstiderne blev alligevel forkortet. Nu, kun få måneder senere, bliver de forkortede åbningstider rullet tilbage. Men kun efter familierne har indstillet sig på den nye virkelighed. Børn har skiftet institution, forældre har skiftet job. Det havde de ikke behøvet alligevel.

På aktivitetscenteret Gedevasevang i Farum har de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer indladt sig på en direkte konfrontation med repræsentanterne for stedets beboere og frivillige. Politikerne truede ligefrem med at fjerne stedets tilskud, hvis ikke beboere og frivillige rettede ind efter de politiske krav. Den konflikt er der for nu lagt låg på, men en ny lignende konflikt lurer på Skovhuset, igen mellem politisk kontrol og frivilligt engagement.
Seniorrådet blev ikke overraskende fortørnet, da Byrådet gav dispensation til byggeriet Kulturporten, hvor 5 ud af 8 opgange ikke har elevator til kælderen. Dette strider mod Bygningsreglementet, der kræver elevator til alle plan ved byggeri i tre etager eller mere. Igen var kommunens begrundelse for den manglende inddragelse, at kommunen ikke havde pligt til det.
Tilbage til Kirke Værløsevej, hvor nummer 100, det store åbne område mellem vejen og Ryget Skovby, har været centrum for heftige diskussioner. Politikerne ærgrede sig, da et stort byggeprojekt i 2023 blev skrinlagt efter stærke lokale protester: ”…det er ikke ansvarligt at sige, at der aldrig kommer noget på området”, sagde en. ”Måske om fem-ti år kan vi bygge der”, sagde en anden. I dag, kun to år senere, går Moderaterne ind i valgkampen med et ønske om at omdanne området til erhverv. ”Et oplagt sted”, kalder de det. Så nu skal vi altså have diskussionen igen. Ak.
Der er mange steder i kommunen en følelse af, at noget ligesom er galt. Det bidrager de nævnte sager i dén grad til. Alt for ofte oplever borgerne i Furesø, at de ikke bliver hørt. Alt for ofte bliver de overhørt. Man får en fornemmelse af, at borgernes konstruktive input og helt reelle bekymringer blot er en gene. At høringer bare er en sten på vejen mod implementering af beslutninger, der allerede er truffet.

Sådan skal det ikke være. Det burde egentlig være overflødigt at sige.
Kommunen har som myndighed stor magt. Med magt kommer stor indflydelse, og den indflydelse rammer i alle disse tilfælde borgere, som oplever at deres egen indflydelse er tilsvarende lille – i sager, som for borgerne er meget vigtige, men som for et byråd eller en kommunal forvaltning blot er en sag blandt mange. Kommunen skal være bevidst om, hvilken magt den har. Og hvad det gør ved borgerne, hvis de får en oplevelse af, at den magt bliver brugt til at køre dem over: De mister tilliden.

Furesø skal være en kommune, man kan regne med.
Det betyder, at borgerne som absolut minimum skal inddrages i sager, der angår dem, om så det er placeringen af et bosted eller etableringen af en byggeplads. Det betyder, at deres holdning skal tages seriøst og rent faktisk bruges til at korrigere eller forkaste forslag. Det betyder også, at kommunen skal acceptere, at der er ting, den skal have mindre indflydelse på, herunder selvejende institutioner eller steder, der er baseret på frivilliges engagement, som for eksempel Gedevasevang. Og det betyder, at borgerne skal have forudsigelighed og ikke skal frygte en politisk zig-zag-kurs, som det er tilfældet ved Kirke Værløsevej 100 eller åbningstiderne i dagtilbud og FFO’er.
Til gengæld skal vi som borgere forvente, at kommunen bruger al sin magt og indflydelse på borgernes side i sager, som rammer os udefra. Udvidelsen af motorvejen er nok det bedste eksempel på, at kommunen har brugt sine kræfter forkert. En dialog med Folketinget om et milliarddyrt alternativ til Vejdirektoratets egne planer for motorvejsbyggeriet har ikke båret frugt. Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen. Så indtil videre tyder alt på, at naturen i Nattergalelunden bliver ramt, og at naboerne til motorvejen kommer til at finde sig i endnu mere støj og for nogles vedkommende et liv i evig skygge. Bogstaveligt talt.
Ved byggeriet af Kulturporten er det, som om bygherren har tænkt ”går den, så går den”. Med byrådets beslutning om at dispensere fra Bygningsreglement kan vi konstatere, at den gik. Og det går jo ikke.
Et nyt byråd bør derfor sætte en ny retning. Hvor det bliver tydeligt, at Furesø Kommune er på Furesø-borgernes side, både i de sager, der for kommunen er små, og i de helt store.