Af Nicolai Bechfeldt, Venstres borgmesterkandidat
I sidste uge kunne man i Alt om Furesø læse, at Konservatives spidskandidat Lars Carstensen ønsker at prioritere kulturen. Det er svært at være uenig i Lars’ lovprisende ord om kulturen, og jeg drømmer også om en kommune med gode kultur- og fritidstilbud på alle fronter.
Jeg fyldes som læser dog med ét helt afgørende spørgsmål til Lars: ”Hvad skal kulturen prioriteres over?” Når I hos de Konservative vil arbejde for igen at give 600.000 til Baadfarten, hvor, eller rettere hvem, vil I så tage pengene fra?
Er det på daginstitutionsområdet? I så fald er jeg nødt til at invitere Lars med i min families dagligdag. For min 2-årige datter starter dagen, når hun afleveres i en vuggestue, hvor ikke alle stuer har en uddannet pædagog. For min 3-årige dreng starter dagen, når han afleveres i en børnehave, hvor de nogle morgener inden klokken er 8 skal direkte på legepladsen, fordi det er det eneste sted, at de 6-7 tilstedeværende medarbejdere kan overskue de knap 60 børn.
Er det på skoleområdet? I så fald skal Lars med min 8-årige pige i 3. klasse, hvor de sidder 29 børn i en klasse, og i meget af tiden bliver undervist af bare én voksen.
Er det ældre? I så fald synes jeg, at Lars og jeg skal med på en nattevagt på et plejehjem, hvor normeringen gør, at én medarbejder nogle gange har ansvaret for helt op til 20 beboere. Den medarbejder skal så prioritere imellem, hvem der skal have hjælp til toiletbesøg, hvem der skal holdes i hånden, og hvem der skal lokaliseres, hvis uheldet virkelig er ude.
Derudover får Lars skrevet, at vi ikke bruger ret mange penge på kultur. Det er heldigvis ikke rigtigt. Nettoudgifterne til kultur, fritid og idræt er i år på næsten 87 millioner kroner. Det placerer Furesø i top-10 på landsplan. Det er svært for alvor at være utilfreds med, når man samtidig er landets mest forgældede kommune med en gæld på knap 2,2 milliarder kroner.
Jeg håber, at mange flere kommunalpolitikere vil gøre som Lars og sige højt, hvad de prioriterer, men jeg vil insistere på, at prioritering betyder, at noget sættes i forhold til noget andet.
I Venstre vil vi prioritere børn og ældre højest. Simpelthen fordi, at vi synes, at de områder er de vigtigste, og vi synes den absolutte bund er nået på begge områder.
Glade børn i trivsel og udvikling giver trygge forældre og en lysere fremtid for os alle sammen.
Vores ældre skal mødes med respekt og omsorg. De har bygget det samfund, som vi alle nyder godt af, og derfor fortjener de en tryg og værdig alderdom.
