Af Morten Rosenvold Villadsen og Anders Adams.
Kære Bevar Baunesletten ved Curt Mikkelsen,
Vi har ikke en friluftslivskrise eller en hundelufterkrise. Vi har en biodiversitetskrise.
Derfor står det også i kommunens Grøn Plan 2013-2024 og i det senest vedtagne kommunale budget at det er et mål at øge biodiversiteten. Det er et godt mål.
Men når virkeligheden og de politiske handlinger ikke følger med de vedtagne politiske mål er det vel på sin plads at sige det højt?
Det er muligt at 2023 og 2024 var relativt gode sommerfugleår for Violetrandet ildfugl sammenlignet med årene forinden – og altså ikke kun på Baunesletten, men vi er trods alt ikke i nærheden af situationen for bare 13 år siden hvor Steffen Johansen 12/6-2011 indrapporterede 40 styks livligt flyvende ‘hippothoe’ på sommerfugleforeningens hjemmeside lepidoptera.dk
LINK: https://www.lepidoptera.dk/obs/DKreps.php?start_nr=90&vis=&find=hippothoe.
I 2024 sås 113 observationer gennem hele sæsonen i de systematiske optællinger (hvoraf mange jo kan være gengangere).
Dertil så er det vigtigt at forstå omkring dagsommerfugle, at antallet af individer altid bølger op og ned fra år til år. Så det vigtigste parameter for hvorvidt en sjælden sommerfugl har det godt eller skidt er ikke antal sommerfugle, men antal populationer, dvs. lokationer hvor den lever og yngler.
Sommerfugle som Violetrandet Ildfugl lever i såkaldte meta-populationer. Det vil sige at deres udbredelse er et fintmasket net af levesteder med få kilometers afstand hvor der udveksles individer. Ved forskellige ekstreme hændelser (tørke, oversvømmelse, brand og andre ødelæggelser) der udrydder en enkelt population, kan de således indvandre igen årene efter fordi der er tæt sammenhæng mellem populationerne.
Med hensyn til populationer har vi faktisk gode data. Man har også udgivet forskning omkring dette.
I Furesø Kommune findes der i 2024 kun 2 populationer af Violetrandet ildfugl tilbage. Flyvestationen centralt og Baunesletten.
Emil Blicher Bjerregårds speciale om Sjællands sjældne Sommerfugle gør fint rede for problemstillingen og denne video er en god intro til problemets alvor,
LINK: https://youtu.be/bulLJboZqlw?si=0reahyP_nwrf1edN
I vores nærområde sås Violetrandet ildfugl tidligere ved Grethesholm, The Scandinavian, Sortemosen, Sandet, Kirkejordene og Bringemosen – men de steder har man i mange år kigget forgæves.
I nabokommunerne er populationerne de seneste 30 år forsvundet fra Allerød sø, Vaserne, Buresø, Bastrup, Kattehale, Ganløse Ore, Ganløse Ege og Nyvang. Dét er vigtige data og fortæller om en truet sommerfugl. På Sjælland idag, 2024, findes blot omtrent 8 populationer tilbage.
Hvis en lokal miljøkatastrofe (forkert timet høslæt, ekstrem tørke, hård sommergræsning eller lignende) indtræffer på Baunesletten, så er en genindvandring derfor usandsynlig.
Alene på grund af isolationen, og ikke kun på grund af den dårlige naturtilstand med kraftig græsdominans på Baunesletten, er det usikkert om Violetrandet Ildfugl overlever på sigt uanset hvor mange eller hvor få sommerfugle der årligt kommer på vingerne. Miljøkatastrofer sker jo med jævne mellemrum.
Hvorfor er alle sommerfuglelokationerne så forsvundet i Furesø kommune og nærområder?
Dårlig naturpleje. Hård sommergræsning, tilgroning og forkert timet høslæt og dertil anlæg af en golfbane. Og sommerfuglene genindvandrer ikke når der ikke er nogen steder, de kan genindvandre fra.
Det er desværre en udbredt misforståelse blandt den ældre generation at sommergræsning er god naturpleje, heldigvis findes der næppe nogle nyuddannede biologer der kunne finde på at sige det.
Biodiversitetsrådet er enige om at helårsgræsning er det optimale – og forskningen understreger dette i rigt mål. Påstanden om at sommergræsning er god naturpleje som vi kan takke vores nuværende biodiversitet for må tilskrives manglende opdatering af viden.
Når Furesø kommune har som målsætning at øge biodiversiteten så er det som sagt fordi vi har en global biodiversitetskrise og Danmark er et af de lande hvor det står allerværst til. Furesø Kommune er ingen undtagelse.
Den lokale forening Bevar Baunesletten taler på den anden side om rekreative områder, hvor mennesker skal have plads til at cykle og lufte hunde og udsigten fra deres villaer.
Hvis Bevar Baunesletten eller andre lokale foreninger synes vi har en hundelufterkrise, en udsigtskrise eller en kritisk mangel på får, så er man velkommen til at finde forskning og rapporter der peger på dette. Måske bliver det endda et nyt politisk mål i forordet på kommunens budget i 2025?
Undskyld den drillende tone, men det er tydeligt at Bevar Baunesletten synes naturen skal have førsteret et andet sted end i foreningens bestyrelses baghave. Det synspunkt forpligter.
Når forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i uafhængige rapporter med hver deres datasæt og metode kommer frem til at store områder i Furesø kommune og herunder Baunesletten (bestyrelsens baghave) bør inddrages til strengt beskyttet natur, dvs. et sted hvor naturen har førsteret, så synes jeg det ville være passende at spørge – hvor vil Bevar Baunesletten pege på at man i stedet skal udpege strengt beskyttet natur i Furesø Kommune? Med hvilke argumenter? og hvorfor er strengt beskyttet natur, hvor naturen skal have førsteret, bedre placeret i andre menneskers baghave?
