Af Steen Autzen, byrådskandidat for Enhedslisten.
Alt for mange børn bliver tabt i vores skolevæsen, også her i Furesø. Folkeskolen burde være et fællesskab, hvor alle børn kan lære, udvikle sig og trives. Alligevel ser vi alt for ofte det modsatte.
Børn med autisme og ADHD presses ind i klasser, hvor rammerne er for store og uoverskuelige. Børn med angst og skolevægring bliver derhjemme, fordi ingen voksne har tid eller ressourcer til at hjælpe dem tilbage i fællesskabet. Og børn fra hjem med færre ressourcer sakker hurtigt bagud, fordi støtten ikke kommer i tide. Konsekvensen er nederlag, lavt selvværd og i værste fald frafald fra både folkeskole og senere ungdomsuddannelser.
Nogle børn har brug for specialpædagogisk støtte, men får den ikke i tide. Andre mistrives psykisk og møder en skole, hvor der ganske enkelt ikke er voksne nok til at hjælpe.
Kan vi som kommune virkelig være det bekendt?
Hvert barn, der udebliver fra Folkeskolen på grund af mobning, ADHD, autisme, angst eller psykisk sygdom, er ikke bare et tal i en fraværsstatistik. Det er et barn med drømme, håb og en fremtid, som vi er i færd med at svigte.
Brug for uddannede lærere og pædagoger
Jeg mener, vi har brug for flere uddannede lærere og pædagoger i klasserne. Der skal være tid til nærvær, tryghed og relationer. Vi skal sætte ind tidligt mod både faglige udfordringer, autisme, ADHD og psykisk mistrivsel, før problemerne vokser sig for store. Det kræver mindre klasser, så de voksne rent faktisk kan nå rundt til alle elever. Det kræver en reel inklusion, hvor ressourcerne følger med. Og det kræver et tæt samarbejde med forældre, så ingen står alene med et barn i mistrivsel.
Et robust PPR er helt afgørende. Lærere og pædagoger skal kunne få sparring og rådgivning, når et barn mistrives. Ventetiderne må ned, så familier ikke venter i måneder eller år på udredning og hjælp. Og samarbejdet mellem skole, forældre og fagfolk skal styrkes, så forældre oplever en rød tråd i indsatsen. Det handler om prioritering.
Hvis vi kan finde penge til asfalt, prestigeprojekter og konsulentrapporter, så kan vi også finde penge til det vigtigste – vores børn. At investere i børns trivsel er ikke en udgift, det er den klogeste investering, vi kan foretage som kommune. Børnene er ikke problemet. De gør det bedste, de kan med de forudsætninger, de har. Problemet er rammerne, som vi voksne og kommunen har skabt. Og dem kan og skal vi ændre. Ingen børn skal tabes i vores skoler i Furesø. Ikke nogen steder i Danmark.
