Den hedder ganske vist Kong Volmersvej, men den lille vej fra Ganløsevej ned til Gretheshøj ved Farum Sø skulle være opkaldt efter en anden konge.
Legenden fortætter, at Kong Valdemar Atterdag ofte red ad Vandskelsvejen hen over en bro over Sortemosen, forbi Gretheshøj op til markerne i Farum, hvor man bedrev en af hans yndlingssysler gåsejagt.
Længe efter hans død spøgte Valdemar Atterdag i området. Ifølge de lokale kom hans genfærd ridende på Vandskelsvejen endda med hovedet under venstre armhule. En port i Farum rystede ofte, når det skete. Men det var lige indtil, man fik taget sig sammen til, at få porten muret til, så blev der stille. Og kongens genfærd har da heller ikke været observeret i mange hundrede år.
Digteren B. S. Ingemann har foreviget myten i ”På sjølunds fagre slette”. Her lyder det:
-Jægere og hunde suser vildt forbi. Valdemar på hvid hest ofte med hovedet under venstre arm.
Vandskelsvejen var datidens motorvej fra storbyen Roskilde op til Helsingør. I mange hundrede år blev der ligefrem kaldt Valdemarsvejen.
I dag stopper den brat ved en stribe dybe oldtidsveje i Præsteskoven ved Værløse. Men der er fundet spor af en bro henover Sortemosen, hvor der efter alt at dømme lå en lille borg, som kontrollerede trafikken.
Vandskelsvejen blev oversvømmet, da Roskildebispen i 1370 anlagde en vandmølle og en dæmning ved Fiskebæk, hvor hovedvejen til den nye hovedstad København gik. Det fik vandstanden i Farum Sø til at stige og den gamle vej og bro forsvandt.
