Af Jan Kjældgaard (SF), udvalgsformand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
Frit valg bliver ofte fremstillet som et ubetinget gode. Men frit valg er ikke lige frit for alle.
I årtier er vi blevet fortalt, at friheden til at vælge gør alle lykkeligere. Frit skolevalg. Frit dagtilbudsvalg. Flere frie valg i velfærden.
Men frit valg er ikke lige frit for alle.
Ny forskning – bl.a. fra Rockwool Fonden ved Rasmus Landersø – viser, at familiens ressourcer fortsat har afgørende betydning for børns muligheder senere i livet. Social arv er ikke fortid. Tværtimod. Den spiller stadig en afgørende rolle for uddannelse, beskæftigelse og livschancer.
Det burde få os til at gentænke de seneste årtiers politik.
Siden 1990’erne har skiftende regeringer gjort valgfrihed og markedstænkning til et mål i sig selv. Men frit valg er først et reelt frit valg, når alle har lige muligheder for at vælge. Ellers bliver frit valg bare et andet ord for, at ressourcestærke familier kan omsætte deres økonomiske, sociale og kulturelle kapital til bedre muligheder for deres egne børn.
Enhver familie ønsker naturligvis at gøre det bedste for deres børn. Men når politik bygger på frit valg om forestillingen om, at alle starter samme sted, så opstår problemet.
For det gør de ikke!
Lokalt i Furesø er antallet af børn, der vokser op i relativ fattigdom, steget de seneste ti år. Omkring 270 børn, fra 2,5 pct. til 2,8 pct., lever i dag i familier med så få ressourcer, at hverdagen ser helt anderledes ud end for flertallet. For dem handler valgfrihed ikke om at vælge mellem forskellige tilbud, men om der er råd til fodboldkontingentet, musikskolen, lejrskolen eller klassefesten, for hvad er det så, familierne skal spare på i stedet
Frit skolevalg øger uligheden. Folkeskolen har været et vigtigt fundament under velfærdssamfundet og har haft en vigtig rolle for landets sociale sammenhængskraft, demokratiet og borgernes lige muligheder. Når flere ressourcestærke familier vælger andre løsninger end folkeskolen er det et hak i landets fundament, en ghettoficering af samfundet med mere ”os og dem” og mindre ”vi”. Derfor skal vi investere i vores fælles folkeskole, så den kan afspejle forældrenes forventninger til deres børns skolegang, så den bliver det naturlige førstevalg for flere familier.
Også i fritidslivet vokser uligheden. Foreningslivet i Furesø kommune er stærkt, men deltagelse kræver ofte kontingent, udstyr, transport og forældre med tid og overskud. Forskningen viser, at deltagelse i foreninger styrker børns trivsel og oplevelse af at være en del af samfundet. Adgang til foreningslivet er således ikke en luksus. Det er en investering i sammenhængskraft, forebyggelse og lige muligheder. Derfor arbejder SF for fritidspas, fritidsvejledning og et tæt samarbejde med foreningerne, så alle børn får mulighed for at være en del af fællesskabet.
For SF er svaret et fokus på lighed i muligheder mere end fokus på frit valg, der typisk favoriserer de, der i forvejen har. Vi vil investere i stærke daginstitutioner, en folkeskole som er det bedste valg for alle, fritidstilbud hvor økonomi ikke bliver en barriere, og en tidlig social indsats, der griber familier, før problemerne vokser sig store. Vi vil investere i borgernes lige muligheder fra vugge til krukke – det skaber retfærdighed, og det understøtter vores demokrati og et lokalsamfund, som det er værd at være en aktiv borger i.
Politik handler ikke kun om at give mennesker frihed til at vælge. Politik handler først og fremmest om at sikre, at alle har en reel mulighed for at vælge.
For mig er kernen i SF’s politik og kernen i et samfund, at frihed og retfærdighed skal gå hånd i hånd.
SF investerer i mennesker – fordi alle skal have lige muligheder
