Debat – Natur i Furesø – Hver eneste gang larmen bliver belønnet, vokser lydniveauet

Maleri af Carl Frederik Bartsch Landskab med køer ved Farum Sø

Af Morten Rosenvold Villadsen. Bestyrelsesmedlem i Dansk. Naturfredningsforening i Furesø.
Nu kører naturdebatten igen, denne gang om Præstegårdsjordene. Jeg har efterhånden fulgt debatten om vild natur længe nok til at jeg vil komme med en advarsel.
Menighedsråd, politikere, Naturstyrelse, folketingsmedlemmer osv.
Hvis I navigerer efter dem der råber højest og laver ballade, får I mere af lige præcis det. Mere larm og mere ballade.

Der kommer flere Facebook-kampagner, flere perfide læserbreve, personangreb, hærværk og traktordemoer. Det er en skrue uden ende, og I bestemmer selv, om I vil skrue med. Eller skrue ned.
Husk at i naturdebatten er de fleste stemmer tavse. Ikke arterne derude, men alle de borgere der ikke orker engagementet når det bliver for skingert.
Jeg har selv trukket følehornene til mig mange gange fordi tonen blev for skarp.
Men husk: de højeste stemmer er ikke de mange. Måling på måling viser, at et stort flertal støtter naturnationalparker (og altså mere vild natur, store græssere osv.)
Dem der savner liv i skovene, holder af sommerfugle og færre løse hunde skriver typisk ikke på Facebook kl. 23.49 eller starter en underskriftsindsamling. I oplever dem ikke, men de er der og målingerne viser at de er flest.
Som beslutningstagere forventes I at træffe fornuftige beslutninger baseret på faglige anbefalinger i tråd med den verden og den tid vi lever i.
Naturdebatten er idag et absurd sted hvor alle vil have mere natur, men der alligevel er en automatreaktion mod alt, der blot er en anelse mere ambitiøst end en slået græsmark og et træplantningsprojekt.
Naboerne starter med underskrifter og læserbreve og snart mobiliseres dyrevelfærdsaktivister fra hele kongeriget, mens resten af borgerne dukker sig for bygen af udråbstegn og AI genereret tomgang og håber på professionalisme og kølig fornuft hos de ansvarlige.
Friluftsliv, landbrug, tilgængelighed og dyrevelfærd ER selvfølgelig legitime interesser og skal håndteres. Og selvom der er stor folkelig opbakning til vild natur så vil der aldrig være opbakning fra alle. I KAN ikke gøre alle glade.
Hæv jer over støjen. Se det i et lidt større perspektiv måske med en horisont på 50-100 år.
Hvis I begår den fejl at lade jer styre af råb, frygt og postyr – og ikke af de faglige anbefalinger og argumenter der skal sikre en fremgang for vores natur – så får I mere af det første. Ikke af det sidste.
Hvem i alverden gider at argumentere fagligt hvis det alligevel bare handler om at råbe højest?

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

4 kommentarer til “Debat – Natur i Furesø – Hver eneste gang larmen bliver belønnet, vokser lydniveauet”

  1. Peter Friis Jespersen

    Mener du at andre meninger end din, er larm? Det finder jeg ærligtalt arrogant! Jeg har ikke bemærket hverken perfide eller skingre indlæg. Derimod at DNF ønsker at presse sine synspunkter frem, senest med denne rådgivning til menighedsrådet.
    Peter Friis Jespersen

  2. Vild natur er ikke noget, som kan skabes af mennesker. Og en indhegning er som en ø hvor dyrene ikke kan flygte fra.

    De store græssere er husdyr, som skal passes af mennesker fordi der ikke er mad til dem i fem vintermåneder.

  3. Lotte Bøgedal

    Er kritiske spørgsmål til naturpolitikken nu blevet til støj og ballade?

    Endnu en gang ser vi en fortaler for den politisk vedtagne naturforvaltning forsøge at forsvare den ved at fremstille kritikerne som nogen, der råber op og laver ballade.

    Denne gang er det Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, der advarer politikere og myndigheder mod at lytte til dem, der protesterer.

    Men hvem er det egentlig, der råber højest?

    Jeg oplever, at langt de fleste kritikere netop forsøger at føre en saglig og faglig debat. Vi stiller spørgsmål til dokumentationen for naturnationalparkerne, til konsekvenserne for vores eksisterende naturværdier, friluftslivet og dyrevelfærden og til, om helårsgræsning og urørt skov nu også er den rigtige løsning alle steder.

    Er det virkelig at lave ballade?

    Morten efterlyser faglige argumenter, men bruger samtidig største delen af sit indlæg på at beskrive kritikerne som mennesker, der spreder frygt, skriver perfide læserbreve og skaber uro. Han nævner endda hærværk i samme forbindelse.

    Selvfølgelig skal hærværk og personangreb fordømmes. Men det er urimeligt at kæde den slags sammen med borgere, der stiller kritiske spørgsmål til den måde, vores fælles natur skal forvaltes på.

    Jeg tror, vi er nødt til at acceptere, at der findes forskellige natursyn. Det er selvfølgelig frustrerende for dem, der er overbeviste om, at rewilding er den rigtige vej, når andre stiller spørgsmål ved både metoderne og det faglige grundlag.

    For ingen har eneret på at definere, hvad god natur er.

    Videnskaben kan undersøge, hvordan forskellige former for naturpleje påvirker arter og naturtyper. Men den kan ikke alene afgøre, hvordan vi som samfund skal prioritere mellem biodiversitet, klima, skovdrift, friluftsliv og dyrevelfærd.

    Og når Morten henviser til meningsmålinger, der viser stor opbakning til vild natur, er spørgsmålet, hvad borgerne konkret er blevet spurgt om. At ønske mere natur og biodiversitet er ikke nødvendigvis det samme som at ønske sine lokale skove indhegnet.

    Det gælder også i Furesø, hvor et område, som Naturstyrelsen fravalgte i 2021 på grund af høj skovandel og problemer med infrastrukturen, nu igen foreslås som naturnationalpark.

    Hvad har ændret sig siden 2021, og hvor er dokumentationen for, at området nu er egnet?

    Det er den slags spørgsmål, vi burde diskutere i stedet for at bruge kræfter på at mistænkeliggøre dem, der stiller dem.

    Morten opfordrer politikerne til at hæve sig over støjen og lytte til de faglige anbefalinger. Det er jeg helt enig i. Men kun hvis politikerne lytter til mere end én bestemt opfattelse af, hvordan naturen skal forvaltes.

  4. Det er ikke demokratiets væsen, at vi skal være enige og stille.
    Det er derimod, at sørge for, at alle får mulighed for at blive hørt…..

    I de seneste dage, har jeg set forskellige indlæg som har beskrevet borgere og fagpersoner med ord som “larm” eller “støj” eller “ståhej”. Mennesker der, som jeg kan læse det, ytrer sin skepsis, utryghed og kritik overfor forslag til nye planer for naturen.

    Det kunne give nogle det uheldige indtryk, at bekymrede borgere og andre fagpersoners input ikke er værd at lytte til, og det kan vel næppe være hensigten fra skribenten…
    Ligesådan er jeg en anelse forbavset over at beslutningstagere opfordres til at “hæve sig over støjen”. Det kunne læses som, at der ikke skal lyttes til andre, end dem der mener det samme som skribenten selv..

    Men der er mange fagligheder involveret, og stort engagement fra alle sider, i sagen om naturforvaltning, så måske skulle alle udvide horisonten, lytte mere og indsamle ny viden fra flere retninger – i stedet for at føle sig hævet over andre.

    Jeg tror iøvrigt ikke, at det at “hæve sig over larmen” (altså borgerne) vil være et godt “råd” til en person som netop er valgt til sit hverv, af flere af de larmende borgere.

    Jeg er fortrøstningsfuld, og tænker at folk generelt, og beslutningstagere især, selv er i stand til at danne sig deres egen mening, på et bredt oplyst grundlag,- og i en demokratisk forsamling af ytrende og engagerede borgere og fagpersoner.

    Demokrati larmer nogle gange meget- og det er også meningen!

    PS: Og selvfølgelig skal vi alle tale ordentligt til, og om, hinanden – også selvom vi er uenige..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *