Debat – Præstegårdsjordene fortjener en åben debat – og respekt for borgernes bekymringer

Af Finn Danielsen
I et debatindlæg her i avisen advarer Morten Rosenvold Villadsen fra bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening beslutningstagerne i Furesø kommune mod at lytte til dem, der “råber højest og laver ballade”.
Hvis nedenstående er ”ballade”, vil jeg gerne sige undskyld på forhånd.
For det er en bemærkelsesværdig måde at beskrive borgere på, som benytter sig af den ganske fredelige mulighed at give deres mening til kende. Man behøver ikke være modstander af naturen for at være skeptisk over for et hegn. Og man behøver heller ikke råbe for at være uenig.
Over 600 borgere har skrevet under mod en indhegning af Præstegårdsjordene. Mere end 100 af de nærmeste naboer – over 90 procent af beboerne langs området – har ligeledes protesteret. Det er trods alt en del mennesker at rubricere som højtråbende medmindre en underskriftsindsamling er at råbe højt.
Villadsen henviser til gengæld til et “tavst flertal”, blandt andet med afsæt i meningsmålinger om naturnationalparker. Det er en interessant prioritering: De borgere, der faktisk har udtalt sig om det konkrete område, bliver til støj, mens et flertal, der ikke er blevet spurgt, får lagt ordene i munden.
Generel opbakning til store statslige parker siger imidlertid meget lidt om ønsket om et hegn omkring et bynært åndehul i Farum.
En rapport fra 2023 sætter scenen
Bag spørgsmålet om debattens tone ligger et mere grundlæggende spørgsmål: Hvor åben har processen indtil videre omkring Præstegårdsjordene egentlig været, og hvad er projektets baggrund?
I rapporten Stor natur i Furesø kommune fra februar 2023, udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening ved Morten Rosenvold Villadsen og Anders Adams, findes nemlig forslag, hvor indhegning af Præstegårdsjordene optræder som en integreret del af en langt større plan.
I Forslag 3 på 247 hektar og Forslag 4 på 655 hektar indgår “Kirkens jorde” i et sammenhængende område fra Ganløse Ore over Sortemosen og Præstemosen til Farum Sø. Om Forslag 4 skriver forfatterne:
“Dette område har alt hvad der skal til for at kunne blive en naturnationalpark.”
Det beviser naturligvis ikke, at der ligger en færdig drejebog for det aktuelle projekt i skrivebordsskuffen. Men når den samme jord optræder i et tidligere planforslag, er det vel ikke urimeligt at spørge, om der er en sammenhæng.
Det ville derfor klæde processen, hvis menighedsrådet tydeligt redegjorde for betydningen af
Danmarks Naturfredningsforenings rapport for beslutningen og gjorde det samlede beslutningsgrundlag tilgængeligt for alle interesserede.
Gy Larsen, formand for menighedsrådets Grønne Udvalg, har heldigvis gentagne gange understreget, at der ikke endnu foreligger nogen færdig plan for Præstegårdsjordene, og at beslutningsprocessen først afsluttes i det nye år. Det er godt at få slået fast.


Også de naturfaglige argumenter fortjener en grundig diskussion.
Når man skal træffe beslutninger om fremtiden for et bynært landskab som Præstegårdsjordene, er det naturligvis vigtigt at lytte til fagfolk. Men det er mindst lige så vigtigt at sikre sig, at man ikke kun lytter til fagfolk, der grundlæggende deler den samme opfattelse af, hvordan naturen bør udvikles.
Indtil nu synes den faglige rådgivning i væsentlig grad at være præget af den naturforståelse, som Danmarks Naturfredningsforening repræsenterer. Det er et perspektiv, men næppe det eneste relevante.
Hvorfor ikke invitere uafhængige eksperter i biodiversitet, alternative plejeformer, økologisk landbrug og landskabsforvaltning med til bordet? Og hvorfor ikke supplere med fagfolk, der kan belyse områdets rekreative og kulturhistoriske værdier? Det kunne jo tænkes, at de havde andre perspektiver – og måske endda gode idéer.
Et bredere sammensat rådgiverpanel ville give menighedsrådet mulighed for at sammenligne forskellige løsninger på et mere nuanceret grundlag. Og skulle rådgiverne vise sig at være uenige, ville det næppe være nogen katastrofe. Tværtimod kunne det være et tegn på, at man faktisk havde fået belyst flere muligheder.
Der er jo andre gode muligheder – men kun et valg
Hvis menighedsrådet vælger ikke at forlænge forpagtningen med den økologiske landmand, som i mange år har drevet jorden, bør andre muligheder for naturpleje undersøges seriøst.
Præstegårdsjordene er trods alt ikke kun en mark, hvor biodiversiteten skal optimeres. Det er også et åbent unikt kulturlandskab, et rekreativt åndehul og en del af Farums lokale identitet. Alt sammen værdier, der fortjener en plads i beslutningsgrundlaget.
En mulighed er mosaikslåning, hvor forskellige dele af vegetationen slås på forskellige tidspunkter.
Det kan skabe varierede levesteder for blomster, sommerfugle og andre insekter – uden at gøre hegn og kreaturer til en forudsætning for mere natur.
Lad os derfor få en uafhængig faglig sammenligning af relevante løsninger: Hvad gavner biodiversiteten mest, hvor hurtigt, til hvilken pris, og med hvilke konsekvenser for offentlighedens adgang, den landskabelige skønhed, den eksisterende flora og fauna etc. Det ville være en mere oplysende diskussion end endnu en runde om, hvem der taler højest.
Det er en beslutning, der rækker ud i fremtiden
Farum Menighedsråd står over for en beslutning, som vil få langvarige konsekvenser for både Præstegårdsjordene og alle der bruger området – mennesker som dyr.
Det gælder ikke mindst, fordi en ændring fra landbrugsdrift til permanent græs under de gældende fredningsbestemmelser kan få konsekvenser for områdets fremtidige anvendelse. Det bør derfor afklares præcist, hvilke beslutninger der kan omgøres, og hvilke er ikke kan.
Menighedsrådet er valgt til at forvalte såvel kirkens historie som kirkens ejendom og har dermed et særligt ansvar for at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst og transparent grundlag. Beslutninger der vil række langt ind i fremtiden.
Når mere end 600 borgere har tilkendegivet deres modstand mod indhegning, og når en meget stor andel af de nærmeste naboer deler denne bekymring, bør det give anledning til grundig eftertankefør den endelige beslutning tages.
Opfordringen til menighedsrådet er derfor ganske enkel
Undersøg mulighederne på lige vilkår. Fremlæg data, rapporterne og beslutningsgrundlaget. Og lyt til de borgere, der har engageret sig.
Hvem kan være imod mere og bedre natur? Uenigheden handler om, hvordan vi når dertil, og hvordan Præstegårdsjordene samtidig kan bevares som et åbent og tilgængeligt landskab for Farums borgere.
Det burde være muligt at være uenig om et hegn uden at blive uenige om værdien af en åben debat.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *