Af Bettina Ugelvig (A), viceborgmester og formand for Børne- og skoleudvalget
Formanden for lærerne i Furesø, Louise Brandt, sætter med sit indlæg om minimumsnormeringer i folkeskolen fokus på noget vigtigt. Nemlig hvordan en skoledag med 30 elever i en indskolingsklasse påvirker både børnene og de voksne omkring dem. Kvadratmeter og økonomi er på spil, men det er relationer, nærvær, trivsel, læring og mulighederne for faktisk at lykkes med en engagerende og involverende folkeskole sandelig også.
Jeg er selv bekendt med frustrerede forældre, som beskriver deres børns hverdag som alt andet end optimal på en af kommunes skoler, hvor klasserne på årgangen rummer 30 elever. Børn, der bliver overstimulerede, har svært ved at finde ro i klassen eller forsvinder, fordi der er for mange elever på for lidt plads og med for få voksne omkring dem. Det gør indtryk på mig som formand for Børn- og Skoleudvalget, og det samme gør det, når dygtige medarbejdere ikke kan holde til at stå midt i det.
I mange år har vi på dagtilbudsområdet haft en vigtig debat om normeringer ud fra en erkendelse af, at medarbejdernes arbejdsvilkår har direkte betydning for kvaliteten i børnenes hverdag. Når vi taler om minimumsnormeringer på 1:3 i vuggestuen og 1:6 i børnehaven, handler det også om, hvor mange relationer og opgaver, som vores dygtige medarbejdere realistisk kan rumme med nærvær og overskud.
Det perspektiv er ikke talt lige så tydeligt frem i skolen trods det, at vi arbejder med klasseloft. Selvfølgelig betyder klassens størrelse noget for elevernes mulighed for at blive set og hjulpet i tide. Og selvfølgelig betyder det også noget for lærere og pædagoger og deres muligheder for at skabe ro, fællesskab, gode relationer og for at kunne undervise.
I Furesø ønsker og arbejder vi for stærke fællesskaber i folkeskolen. Det kræver også, at vi passer på de medarbejdere, som hver dag får fællesskaberne til at fungere. Derfor mener jeg, at vi i fremtiden skal holde os fra at dispensere fra klasseloftet medmindre, at vi har en tydelig og robust plan for BÅDE de fysiske rammer OG ekstra ressourcer til klassen. Og i den konkrete situation skal der findes en lokal løsning, så trivsel og læring gælder både børn og voksne.
