Drømmemål af Safi og Sery – Kan de slå rekorden?

N'Sira Safi Ouédraog slog til med Maradona-agtig dribletur mod ASA Århus.

FC Nordsjællands kvindehold vandt klart over ASA Århus. Drømmemål af N’Sira Safi Ouédraog og Grace Sery Ruth sætter igen gang i spekulationer om rekordsalg.
Af Mikkel Kjølby
FC Nordsjællands kvindehold fik ikke en god start på sæsonen 2026/27, men alligevel ville cheftræner Amy Harrison ikke høre tale om en mellemsæson efter afgangen af en række profiler.
Kort efter kom N’Sira Safi Ouédraog og Grace Sery Ruth til Farum. De er vokset op på Right to Dreams akademi i Ghana, og blev omtalt som noget ganske særligt. Verdensklassetalenter ud over det sædvanlige.
I dag er FC Nordsjællands på andenpladsen i A-ligaen, en plads som giver kvalifikation til Champions League i næste sæson. Baggrunden er ekstraordinære præstationer af de to afrikanske talenter.
I søndagens sejr over ASA Århus lagde Grace Sery Ruth bolden ind ved sammenføjningen med en følt inderside fra distancen, og N’Sira Safi Ouédraog lavede en Maradona-agtigt mål med en dribletur på 80 meter. Det bringer N’Sira Safi Ouédraog op på 11 mål og en klar førsteplads på topscorerlisten i A-ligaen, hvor Grace Sery Ruth står noteret for otte mål.
Right to Dream etablerede det første kvindeakademi i Afrika i 2013, men de seneste år er det accelereret. FC Nordsjælland bakker op ved at give pigerne samme chance for en fodboldmæssig uddannelse. Det koster ifølge bestyrelsesformand Dan Hammer i en artikel på sport.tv2.dk klubben over 20 mio. kr. årligt.

Scorede for drengeholdet
Safi og Sery var 11 år og gamle, da de tog fra Elfenbenskysten til Ghana for at prøvetræner på akademiet. Det skete vel at mærke sammen med drengene.
Safi trænede med drengene frem til, at hun var 16 år og fik debut for FC Nordsjælland i en drengekamp ved Gothia Cup i sommeren 2025. Det blev endda til et par scoringer i turneringen på allerhøjeste niveau for drenge.
Nu gælder det så A-Ligaen i Danmark, men flere medier spekulerer allerede i, hvornår de to verdensklassetalenter sælges.
Kvindefodbolden er ved at komme op i fart økonomisk set. Især i USA og England. Det er her, man finder de største salg. Clara Luvanga blev i sommeren 2026 solgt for lige over 12 mio. kr. fra en saudiarabisk klub til Washington Spirit i USA. Det er rekorden.
fra Tanzania blev i sommer solgt for over 12 millioner kroner – den største transfer nogensinde i kvindefodbold – da hun skiftede fra Al Nassr til Washington Spirit, men svenske Felicia Schröder var ikke langt fra, da hun for nyligt blev solgt af BK Häcken til Real Madrid for 11,2 mio. kr.
Spørgsmålet er dog om FC Nordsjælland har is i maven og lader de to 18-årige verdensklassetalenter tage turen med i næste sæsons Champions League. Ellers er det om at komme ned til Right to Dream Park og nyde dem, inden det er for sent.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *