Af Rikke Blak Kristiansen, folkeskolelærer og byrådsmedlem (C)
Mange børn trives heldigvis godt i Furesøs skoler. Men vi må ikke lukke øjnene for, at der også er børn og unge, som mistrives så meget, at de ikke kan komme i skole. Vi kalder det skolevægring, og det er et problem, som rammer både barnet, forældrene og hele familien.
Som folkeskolelærer oplever jeg desværre, hvordan mistrivsel og fravær sætter dybe spor. For nogle børn bliver det så voldsomt, at de helt mister tilknytningen til skolen. Og for mange forældre betyder det, at de må blive hjemme fra arbejde, fordi deres barn ikke kan klare hverdagen. Det slider på alle i familien.
I Det Konservative Folkeparti har vi længe arbejdet for en national handlingsplan mod skolevægring. Det er en indsats, jeg som lærer og lokalpolitiker har bakket helhjertet op om. Derfor glæder det mig, at regeringen nu har valgt at støtte op om en samlet plan, som både skal kortlægge problemet og sætte konkrete indsatser i gang.
Men vi kan ikke nøjes med at vente på de nationale løsninger. Vi skal også tage ansvar her i Furesø. Vi skal turde tale åbent om mistrivsel, og vi skal være hurtigere til at sætte ind, når vi ser, at børn begynder at trække sig fra fællesskabet. For det handler ikke kun om fravær. Det handler om børn, der langsomt mister troen på sig selv og på skolen.
Vi skal sikre, at der i Furesø er plads til forskellighed, og at vores skoler har rammerne til at rumme alle børn. Også dem, der kæmper. For intet barn skal stå udenfor. Og ingen forælder skal stå alene med et barn, der har det svært.
Skolevægring er ikke kun et problem for den enkelte familie. Det er et fælles ansvar, der kalder på mere omsorg, større forståelse og tydelig handling. Derfor skal vi i Furesø turde gå forrest og vise, at vi tager børn og unges trivsel alvorligt.
