Af Helle Katrine Møller, bestyrelsesmedlem i Skovhuset Kunst & Natur
Det er trist, at vi i Furesø har fået en formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsområdet, som ikke formår at holde området kørende. Jeg har selv prøvet kræfter med opgaven fra 2010-17, den er svær, men sådan er gamet. En del af gamet er at sætte sig ind i tingene. Man skal også gide at tale med dem, der driver områderne mellem byrådets budgetlægninger.
De udtalelser, som udvalgsformanden, Tine Hessner (R ), kommer med i Alt om Furesø 6. september tyder på, at det halter med at sætte sig ind i tingene og huske, hvad andre siger. Og så kan man jo godt forstå, at meget, måske for meget, kommer bag på formanden.
Men altså. Det er sådan, at byrådet udpeger to af pladserne i den otte m/k store bestyrelse i Skovhuset. Den ene af de to pladser har de radikale selv. Man kan som formand for udvalget ikke få tættere føling med Skovhuset end det. Det medlem af bestyrelsen, som Socialdemokratiet har udpeget, har ved mange møder i partiet og direkte med KFI-medlemmer eller borgmesteren redegjort for følgerne af at sænke driftstilskuddet drastisk. Det samme har jeg selv som menigt medlem af partiet. Ikke at mine ord har gjort den store forskel, indrømmet, men der er ingen i mit parti, der ikke igen og igen har hørt, at det dalende tilskud var et dødsstød. Det samme ved Tine Hessner, for jeg har selv fortalt hende det. Flere gange.
Ydermere har Skovhusets ansatte og forretningsudvalg haft adskillige formelle og uformelle samtaler med byrådsmedlemmer, herunder udvalgsformanden, og forvaltningstoppen om Skovhusets udfordringer. Med andre ord: Tine Hessner er blevet rigeligt informeret. I flere år.
Som bestyrelsesmedlem i Skovhuset ved jeg, at vi ikke kan skyde skylden for alle udfordringer på byrådet. Vi har selv foretaget dispositioner og lagt strategier, som ikke hurtigt nok har ført det med sig, som vi vurderede ville ske. Vi tabte stort i corona, og har været hårdt ramt af sygemeldinger i årene efter. I en personalestab på to faste halvtidsansatte er det meget mærkbart, også økonomisk. Der er mange forklaringer på, hvorfor det er svært at drive en lille kunsthal med store kunstneriske ambitioner. Og jeg kan godt forstå, hvis byrådet hellere vil støtte noget, der er nemmere.
Det, jeg hører på mine politiske vandrør, er, at byrådet har en plan. Man vil lave noget stordrift. En samling af kunst- og kulturtilbud til børn og unge. Eventuelt med en afdeling, der skal lave formater til udsatte og psykisk sårbare. Sådan en afdeling kunne ligge i Skovhuset, der også ville være en perfekt ramme om nogle af musikskolens koncerter og byens billedskolers udstillinger. Det lyder da umiddelbart som en supergod ide, men det er det måske slet ikke, siden ingen byrådspolitikere ønsker at gå med den åbent. Opbygningen af den nye organisation skulle ellers være i fuld gang.
Men har vi den rigtige udvalgsformand for kultur-, fritids- og idrætslivet? Først røg egnsteatret med operaer, nytårsknald og snorrige gæstespil til furesøborgere og mange uden for kommunen. Et stærkt community, stort nok til at melde udsolgt på flere af forestillingerne. Hammer billig by-branding. Nu ryger Skovhuset Kunst & Natur. Efter knap 50 år er det slut med at samles om samtidskunst af høj kunstnerisk kvalitet i vores lille kommune. Livet går videre. TAK og hatten af for alle de mange skovhuskræfter, ikke mindst de frivillige værter og tidligere bestyrelsesmedlemmer, der i så mange år holdt huset flyvende og byrådet loyalt.
