Under 2. verdenskrig etablerede tyskerne en flugtvej fra Fliegerhorst Værløse ind i Jonstrupvang. Den fik senere navnet Tyskervej.
Af Mikkel Kjølby
Tyskerne har efterladt mange spor efter deres tilstedeværelse på Værløse Flyveplads under 2. verdenskrig. I starten af krigen udvidede tyskerne flyvepladsen markant ind mod Bringe Landsby for at gøre plads til endnu mere af Fliegerhorst Værløse, som blev brugt som skyde og flyveskole for Luftwaffes nye piloter.
I krigens sidste år anede man, hvordan det ville ende. Ned mod Søndersø blev der lavet shelters til tankbilerne under trækronerne.
I den anden ende af Fliegerhorst Værløse blev der anlagt en ny vej fra flyvepladsens østlige del og ind i Jonstrupvang. Det var tanken, at man kunne flytte flyene ind under trækronerne, hvis der skulle komme et fjendtligt angreb.
De allierede havde ikke de store planer om at angribe Fliegerhorst Værløse, da den ikke var en operativ base, hvorfra der udgik flyvemissioner. Kun ved enkelte lejlighed angreb engelske Mosquitos, hvis de havde lidt krudt tilbage efter en mission.
Tyskernes grusvej ind til Jonstrupvang blev i 1949 købt af forsvarsministeriet for 6.000 kroner. Allerede i 1945 blev det vurderet af fuldførelsen af vejen ville koste 50.000 kroner.
Beslutningen blev af redaktør Kaj Øgaard Sørensen, Hareskov-Værløse avis tolket som et tegn om, at man ville bruge Værløse Flyveplads til militære formål. Han fik i den grad ret.
I 1952 investerede Nato mange millioner kroner i anlæggelsen af den nuværende landingsbane. Flyvestation Nord blev navnet, men i folkemunde blev det til Flyvestation Værløse, hvor der først langt op i 1950erne for alvor ankom funktionsduelige fly. Derfor fik den øgenavnet Vejrstation Flyveløse.
I 2024 købte Furesø Kommune Tyskervej af Staten, da den var i forfald. Vejen fik efterfølgende nyt grus og blev nogenlunde at køre på igen.
1 kommentar til “Derfor hedder den Tyskervej”
I artiklen om Tyskervejen står, at de allierede ikke havde store planer om at angribe Fliegerhorst Værløse.
Jeg vil stilfærdigt henvise til Henrik Skov Kristensens, Klaus Kofoeds og Frank Webers bog ”Bomber over Danmark” (1988, 2. udgave 2012) hvor man kan læse om et gigantisk amerikansk bombardement af Danmark der var planlagt til at finde sted den 2. april 1945.
Det skulle ødelægge resterne af det tyske luftvåben og forhindre en tysk tilbagetrækning gennem Jylland. Styrken bestod af ikke mindre end ”708 svære firemotores bombefly”, som skulle ”udslette seks flyvepladser i Danmark”. Det var cirka halvdelen af den styrke, som bombarderede Dresden i februar 1945 og dertil jagereskorte.
Men vejret var for dårligt, og flyene, som allerede var undervejs, vendte om igen. De måtte ikke kaste bomberne kun ved radar, det var for upræcist og ville gå for hårdt ud over civilbefolkningen: ”Danmark blev betragtet som en venligsindet nation,” og det skulle man ikke sætte på spil, især ikke, hvis man snart rykkede ind i landet.
Angrebet blev udskudt til dagen efter, men vejret var atter dårligt, og bagefter var andre ting vigtigere, så det blev helt aflyst. Havde det fundet sted, ville det uanset større præcision have afstedkommet betydelige civile tab.
Der er lukket for kommentarer.