Furesøborgerne kan se frem til mange oplevelser i august måned. Ikke mindst udendørs i det forhåbentligvis dejlige sommervejr.
Musikken spiller flere steder i Furesø.
Jonstrup Jazz Festival er tilbage med et flot program og ægte byfeststemning i weekenden den 15/17. august.
Der er også byfest på Værløse Bymidte ved aftenåbent den 29. august.
Furesø Festival giver den et skud mere med en stor fest i strandsandet ved Furesøbad lørdag den 30. august.
Hvis man vil se film under åben himmel, så skal man Barley Fields facebookprofil for detaljer om Open Air Movie Night med Thomas Vinterbergs Druk og Anders Mattesens Terkel i knibe.
Man kan også komme ud at løbe en tur ved Furesø Løbefest lørdag den 9. august. Eller prøve kræfter med kajak, sejlbåde, robåde og windsurfing ved Store Legedag ved Furesøbad den 31. august.
Sporten kan også nydes fra tilskuerpladserne. Det danske basketlandshold spiller to VM-kvalifikationskampe i Farum Arena den 2. og 20. august. FC Nordsjælland tager imod mægtige FC København den 15. august.
En særlig oplevelser er det også at besøge Vanddammegaards loppemarked. Det regnede væk i forsommeren, så nu prøver man igen den 24. august. Vanddammegaard er en ældre gård i Farum Nordby. Her er der fokus på genbrug og klima, men loppemarkedet har også sin helt egen charme.







