Video – Drømmestart for Værløse Boldklub

Sikke en start. Et løft af træningskulturen har båret frugt. Værløse slog topholdet i forårets første kamp.

Et stærkt forbedret Værløse-mandskab tog en fuldt fortjent sejr over rækkens suveræne tophold i forårspremieren.
Værløse sluttede efterårssæsonen forfærdeligt af. Stenløse vandt de sidste otte kampe og overvintrede som en suveræn nummer 1.
Men der er sket ting og sager med Værløse-holdet i løbet af vinteren. Træningskulturen er blevet bedre. Spillerne er i form. Motivationen er kommet i top. Det kom til udtryk i forårets første kamp.
Jonas Kromann bragte Værløse foran på et hovedstød efter 25 minutters spil. Ti minutter senere afsluttede Phillip Benchimol et godt gennemspillet angreb med et fladt skud helt ude i siden af målet til 2-0.
21-årige Lukas Lykkegaard stoppede i sommers sin professionelle kairre, men hygger sig nu sammen med vennerne i Værløse. Han styrede forsvaret med sikker hånd, og er en markant forstærkning.
To minutter før pausen kom han ned i en hård tackling. Dommeren pegede på straffesparkspletten og hævede det gule kort. Stenløse reducerede på straffesparket og udlignede, mens Lykkegaard afsonede det gule kort på sidelinjen.
Det skabte ikke panik hos Værløse. Robert Breinholt kom frem til nogle store chancer. Efter 65 minutter skød han lige på målmanden, men nåede først over returen og scorede til 3-2.
Værløse kom muligvis også på 4-2, da bolden trillede igennem benene på Stenløses målmand, men han nåede tilbage og sparkede væk på målstregen, eller var den inde?
Et gult kort til Jonas Kromann efter 83 minutters spil skabte ekstra spænding, men Værløse holdt føringen hele vejen til slutfløjtet.
– Glæden vandt i dag. Vi har trænet godt. Humøret er godt. Det har løftet niveauet. Vi er på rette vej, siger træner Martin Beck.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest