Dronefirma er på vild vækstrejse

Nordic Wing er i gang med en vild vækstrejse. Pressefoto: Nordic Wing.

Nordic Wing har offentliggjort et regnskab for 2025 med et overskud efter skat på næsten 50 mio. kr.
Af Mikkel Kjølby
Nordic Wing rykkede i 2018 ind i Hangar 1 på Flyvestation Værløse. Siden er virksomheden gået fra start up til succes.
Det nyeste regnskab for 2025 viser en bruttofortjeneste på 97,4 mio. kr. og et overskud efter skat på 49,7 mio. kr. ud fra en vækst på 50 procent og et mere end fordoblet driftsresultat. Nordic Wing omsatte i 2025 for 165 mio. kr. og har ca. 40 medarbejdere.

Nordic Wing satsede i starten på droner til transport og rekognoscering. Virksomheden præsenterede en gigantisk drone – landets største. Siden skiftede fokus i takt med, at Danmark donerede store milliardbeløb til Ukraines krigsindsats. Nordic Wing blev desuden leverandør til det danske Forsvar i 2025.
I dag producerer Nordic Wing rekognoscerings- og angrebsdroner til militære og civile opgaver. Virksomhedens primære salgsvarer er dronetyperne Astero og Raptor.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *