Et paragraf 14-forbud på Fruegård i foråret 2023 nødvendiggjorde en lokalplan. Nu skal Udvalget for Plan og Byudvikling tage stilling til temalokalplanen for bevaringsværdige bygninger i landzone.
Af Mikkel Kjølby
Fruegårds bygninger er stadig blottet for beskyttelse. De ligger og rådner op i det milde danske vintervejr. Fruegård-sagen er gået i hårdknude.
Det startede i foråret 2023, da den tidligere ejer af Fruegård meddelte Furesø Kommune, at han agtede at udskifte stråtaget med et moderne tag. Det fik Furesø Kommune til at nedlægge et paragraf 14-forbud, da stuehuset er bevaringsværdigt.
Gården blev efterfølgende solgt til anden side. I april måned 2024 fik den nye ejer besked om, at paragraf 14-forbuddet fulgte den gamle ejer, og at derfor havde frie hænder, indtil et nyt forbud kunne nedlægges, hvilket tager 14 dage. Så skete der ellers ting og sager i de 14 dage. Ejeren fjernede stråtaget og en del af spærrene. Efterfølgende vurderede kommune, at bygningen ikke længere var bevaringsværdig.
Men så blev politikerne kontaktet af lokale organisationer, som mente, at paragraf 14-forbuddet fulgte gården og ikke ejeren. Furesø Kommune spurgte Plan- og Landdistriksstyrelsen til råds, og fik det svar, at man mente, at et paragraf 14-forbud følger ejendommen. Furesø Kommune rettede ind efter denne praksis, men skaden er sket. Gårdejeren er derfor ikke blevet politianmeldt, for han har ikke gjort noget ulovligt.
Fruegårds ejer har klaget til Planklagenævnet og har varslet, at han vil forsøge at gøre Furesø Kommune økonomisk ansvarlig for moradset. Omvendt har han fået besked på, at dække ejendommen af, hvilket han ikke har efterlevet.
Hvad så nu?
Nu skal Udvalget for Plan- og Byudvikling tage stilling til temalokalplan 162 for bevaringsværdige bygninger i landzone. Altså den lokalplan, som skulle laves, fordi der blev nedlagt et paragraf 14-forbud for snart to år siden. Fruegårds ejer gør indsigelse igennem sin rådgiver. Og den lokalplan som former fremtiden for Fruegård og lignende ejendomme i Furesø Kommune.
– SAVE-vurderingen beskriver at gården er en udflyttergård og at bygningerne er fra 1850´erne. Det er dog tvivlsomt at bygningerne skulle være fra udflytningstiden, idet både byggemåde, og især mursten og mørtel i stuehuset tyder på at der er sket en genopførsel omkring slutningen af 1940´erne begyndelsen af 1950´erne. Desuden er stråtaget – som i første omgang blev vurderet som en væsentlig del af bygningen udtryk – fjernet, og taget kan derfor ikke være en del af det der gør at ejendommen er bevaringsværdig, skriver Fruegårds rådgiver i høringssvaret.
Omvendt har jurister givet udtryk for, at forkert vejledning fra kommunen side ikke ændre retsgrundlaget, idet ejeren har en pligt til at kende loven.
Sideeffektiver over hele kommunen.
Lokalplanen omfatter hele Furesø og det er kommet bag på flere andre gårdejere.
Ejerne af Stavnsholt Gydevej 93 vil klage over, at kommunen vil gøre ejendommen bevaringsværdig.
– Vi vurderer, at dette må bero på en misforståelse, da ejendommen på ingen måde er bevaringsværdig. Der er INTET tilbage af den oprindelige ejendom. Vi ønsker derfor en ny SAVE vurdering af ejendommen, det ovennævnte forslag virker helt fejlagtigt, skriver ejerne af Stavnsholt Gydevej 93 til Furesø Kommune.
Ejerne af Stengården på Lejrvej 4A undrer sig også.
– I sidste ende må det være i alles interesse at det er attraktivt at eje og vedligeholde en bevaringsværdig ejendom. Hvordan vil kommunen sikre at dette er tilfældet, lyder det undrende fra ejerne af Stengården i et svar til Furesø Kommune.
Formanden for Furesø By & Land, Poul Lüneborg, er bestemt ikke enig. Han skærer igennem i foreningens høringssvar. Han vil undgå, at gamle bygninger udvikles til fremmedelementer i kulturlandskabet.
– På den baggrund må man sige, at en bevarende lokalplan i landzoneområdet er en håndsrækning til en bevarelse af vores kulturarv i landzonen, skriver Poul Lüneborg og pointerer:
-Det er bemærkelsesværdigt, at netop den korrekte restaurering af en bevaringsværdig ejendom næsten altid højner prisen på ejendommen. Furesø By og land støtter op om denne lokalplan idet det er i tråd men foreningens arbejde, lyder det fra Poul Lüneborg.
Furesø Kommunes forvaltning mener da heller ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre i lokalplanforslaget.
– Forvaltningen foreslår, at høringssvarene ikke giver anledning til justering af lokalplanen, står der i dagsordenen for udvalgets møde.
3 kommentarer til “Efter næsten to år – Nu skal lokalplan vedtages”
Man er som ejer altid selv forpligtet til at gøre sig bekendt med eventuelle lokalplaner, servitutter m.v., uanset hvad en salgsivrig ejendomsmægler eller en ukyndig medarbejder i en forvaltning måtte meddele.
Hvad angår et paragraf 14-forbud kan man med et hurtigt opslag i Karnov finde ud af, at et sådant følger ejendommen.
Ejeren er i dette tilfælde helt selv skyld i den situation han har sat sig i.
Fruegård var før ejeren maltrakterede den på det groveste en fornem trelænget gård omgivet af store gamle træer og med en SAVE-registrering på 3.
Ejeren har i øvrigt haft kendskab til bestemmelser og begrænsninger fra længe før, han erhvervede sig gården.
Så man kan kun gisne om hvilken hensigt han fra start har haft…
Hej Charlotte
Man skal som ejer rådføre sig med kommunens sags behandlere og jurister. Det er disse mennesker der på skrift har sagt at det ikke er forkert at fjerne taget.
Ville du bo med dine børn i en brandfælde der ikke overholder loven? Eller sjusk byggeri der skaber skimmelsvamp og sundheds problemer.
At sidde bag i sin computer og beskylder andre for hvad planen med huset var fra start er dårlig stil.!
Ejendommens nye save-registrering er på en 7er
Hvad angår træerne:
Så var der råd i dem og fare for de ville vælte under kraftig storm. Ville du bo der med dine børn hvis der var en risiko?
At vi har en Rød kommune hvor alle går i små sko, har ondt i røven over andre mennesker vil fornye og lave noget lækkert er sgu sørgeligt.
Men du vil måske gerne som skatte borger betale for kommunens fejl og manglende kompetencer? For forvaltningen har lavet mange fejl.
Men fruegård er ikke den eneste gård der har kæmpe problemer med kommunen.
Lasse havde desværre fuldstændig ret. De socialdemokratiske politikere i Furesø, anført af borgmester Ole Bondo og viceborgmester Betina Uglevig – som i øvrigt også leder PBU-udvalget – nærer en åbenlys og nærmest sygelig foragt for gårdejere. For at sætte det i perspektiv skal det nævnes, at Poul Lüneborg, der i artiklen bliver citeret som formand for Furesø By & Land, også er tidl. formand for den lokale socialdemokratiske partiafdeling. Det taler vist sit eget tydelige sprog.
Den lokale Landboforening har i årevis forsøgt at hjælpe gårdene, som igen og igen bliver udsat for direkte chikane og obstruktion fra kommunens side. Men intet ændrer sig.
Samtlige gårdejere oplever grove problemer med at få tilladelser til udvidelser. Byggeansøgninger bliver konsekvent syltet af kommunen, og nogle har måtte vente i over to år på bare at få en afgørelse. To år! Og hvorfor? Fordi de driver store, prægtige ejendomme med værdier på mange millioner kroner. Den slags succes vækker åbenbart en dyb og altædende misundelse hos visse typer mennesker – mennesker, der foretrækker at knuse andres velstand frem for at skabe noget selv.
Der er lukket for kommentarer.