Efterårsferien er lig med gode børnefilm i biffen

Olsen-banden møder Kidnapning i den danske familiefilm "Den store diamantjagt". Pressefoto: Nordisk Film Distribution.

Værløse Bio har premiere på tre børnefilm torsdag den 8. oktober. Især den danske familiefilm ”Den store diamantjagt” er et godt bud på familiehygge i efterårsferien.
Der er altid premiere på gode børnefilm lige op til efterårsferien. I år er ingen undtagelse.
Man kan blandt andet opleve Mille Dinesen som småkriminel mormor i ”Den store diamantjagt”.
Charlotte Sachs Bostrup, som har lavet Anja & Viktor og Mødregruppen, står bag filmen som instruktør.
Mille Dinesen spiller den rebelske og flabede mormor, Miss Money!
De tre søskende Katja, Kenny og Kurt står foran en kedelig sommerferien, da der ikke er råd til at komme med på dansecamp.
Heldigvis ændrer situationen sig, da børnenes mormor, der går under navnet Miss Money, kommer ud af fængslet. For Miss Money har brug for deres hjælp til at få fingrene i verdens største diamantring, som hun engang stjal fra en ond diamanthandler. Ringen er gemt i Rutsjebanen på
Bakken, og for at få fat i det må familien lægge en plan, der bringer dem på en hæsblæsende mission med diamanthandlerens håndlangere lige i hælene…
Filmen beskrives som Olsen-banden sænket til børnehøjde, men der er også referencer til Bjarne Reuters Kidnapning-univers.

Noget for de mindste
Der er også premiere på ”F for Får Filmen – Et monster på bondegården”
Frode Får og vennerne på bondegården glæder sig til en festlig halloween. Men da den klodsede bondemand ved et uheld ødelægger hele græskarmarken, ser årets fejring ud til at gå i vasken. Frode nægter dog at give op og kaster sig ud i en række skøre videnskabelige eksperimenter for at løse problemet. Samtidig begynder et stort, behåret væsen at luske rundt i skoven, og nu er Frode og flokken i et kapløb mod tiden for at finde det mystiske monster og redde halloween.
Sidste bud er animationsfilmen ”Den glemte ø”
Jo og Raissa har været bedste venner siden skoletiden, men står nu på tærsklen til at vælge hver deres vej i livet.
Under fejringen af deres sidste aften sammen finder Jo og Raissa ved et tilfælde en mystisk portal, som fører dem til den fantastiske ø Nakali – fyldt med magiske og mytologiske væsner, som deres filippinske´ familier har fortalt dem historier om, da de voksede op.
Nogle af væsnerne bliver venner, andre fjender. Sammen med den velmenende, men uheldige varulv Raww og en lille, men slagkraftig flok venner må Jo og Raissa konfrontere Den Frygtede Manananggal – det mest frygtindgydende væsen på øen.
Da de opdager, at prisen for at vende hjem er minderne om hele deres venskab, må Jo og Raissa kæmpe mod tiden for at finde en udvej, før de for altid glemmer hinanden.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *