Ekstra etage er pillet ud af Bymidteplan

Der kommer ikke en ekstra etage på den østlige fløj af Den Røde Plads. De nye boligområder er markeret med gråt. Skitse: Furesø Kommune.

Venstres Lars Carpens ville sikre butikkernes overlevelse. Nu er planerne om en ekstra etage på Den Røde Plads pillet ud af rammelokalplanen.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Byråd behandlede forslaget til rammelokalplan for Værløse Bymidte på byrådsmødet den 25. juni.
Her blev det vedtaget, at en del af de mulige boliger på Værløse Bymidte ikke længere skulle være en del af rammelokalplanen.
Det er den østlige fløj af Den Røde Plads, som nu igen var fokus for byggeplaner. Det var den også for 10-15 år siden, men dengang kunne man ikke finde en teknisk løsning, det mener man, at man kan i dag, men det bliver altså ikke til noget.
Det var partiet Venstre, som ønskede at pille muligheden for en ekstra etage ud af rammelokalplanen.
– Hvis der skal bygges ekstra etager ovenpå bygningerne omkring den Røde Plads, så må forretningerne i stueplan lukke i en del af byggeperioden. Det giver risiko for, at de ikke overlever. Venstre ønsker at udvikle Bymidten ikke nedlægge forretningerne, forklarer Lars Carpens (V).
Det bakkede alle partier op om.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder