For et år siden nåede Emma Brandt Schultz til semifinalen ved DM. Nu har hun bevist, at det ikke var et tilfælde. Emma vandt kvartfinalen ved DM i Herning i to sæt.
Af Mikkel Kjølby
Det var en kæmpe overraskelse, da den dengang 15-årige Emma Brandt Schultz i sommeren 2025 spillede sig i semifinalen ved DM.
Nu har hun gentaget bedriften ved DM, som i disse dage spilles i Herning.
Emma vandt kvartfinalen over 3. seedede Sophia Izabella Ragus med 6-3, 6-2.
I semifinalen skal Emma møde Sara Børkop, som i første runde eliminerede Emmas tvillingesøster Anna Brandt Schultz.
Anna og Emma spiller sammen i damedouble, hvor de vandt kvartfinalen over Victoria Frederiksen og Filippa Foxby Munch med 6-3 6-2. Her møder de det topseedede par Vilma Krebs Hyldested og Rebecca Munk Mortensen i semifinalen.
Anna Brandt Schultz er desuden i semifinalen i mixeddouble sammen med Alexander Grube Andersen.
Emma Brandt Schultz spillede sammen med sin 13-årige lillebror Reinholdt Emil Brandt Schultz, som kæmpede forbilledligt, men alligevel blev det til det forventede nederlag i kvartfinalen.
Hareskov-Værløse Tennisklubs Karolina Johnsen spillede et flot DM. Hun nåede blandt de sidste 16 i damesingle, men trak sig fra kampen mod Rebecca Munk Mortensen.







