I 26 år fungerede huset på Lindevej 51 i Hareskovby som Esther Bentzens zoologiske have Noahs Ark med dyr fra hele verden.
Af Mikkel Kjølby
I dag er Hareskovby et mondænt område, men sådan har det ikke altid været. Området var i mange årtier kendt for at have en række særlige mennesker boende.
En af dem hed Esther Bentzen. Hun skabte ligefrem en zoologisk have på Lindevej 51.
Esthers kærlighed til dyr brød for alvor ud, da hendes forældre døde. Esther havde passet forældrene i deres sidste år, men stod nu alene tilbage.
Hun købte Lindevej 51 og flyttede ind i 1943. Kort efter ankom det første eksotiske dyr til det, som med årene udviklede sig til en regulær zoologisk have med navnet Noahs Ark.
Esther tog den lille capucinerabe Chico til sig. Den blev fundet i lasten på et skib og var noget forkommen efter syv uger til søs.
Chico blev kongen af Noahs Ark. Den var legendariske for at være fordrukken med hang til øl og vermouth. Den formåede også at stjæle et stort antal briller fra nysgerrige gæster.
Chico havde fødselsdag den 3. august. Det var den største festdag i Noahs Ark. Børnene kom fra vid og fjern for at give gaver til Chico, som sad ved en pyntet bord og modtog folkets hyldest.
Med årene samlede Esther dyr fra hele verden. Noahs Ark rummede påfugle, ænder, kínesiske trompetgæs. franske sølvpudler. en haleløs perserkat fra Øen Man. dværgvagtler. geder, desmerdyr, en Mangabey-abe fra Vestafrika, børstebæltedyr fra Argentina. ildere, pindsvin, ugler, flyvende hunde, slanger. kaniner. papegøjer og endda en kvælerslange.
Da kvælerslangen døde, blev det seks meter lange skind hængt op under tagudhænget på bjælkehuset.







