Esther skabte en zoologisk have i et villakvarter

I 26 år fungerede huset på Lindevej 51 i Hareskovby som Esther Bentzens zoologiske have Noahs Ark med dyr fra hele verden.
Af Mikkel Kjølby
I dag er Hareskovby et mondænt område, men sådan har det ikke altid været. Området var i mange årtier kendt for at have en række særlige mennesker boende.
En af dem hed Esther Bentzen. Hun skabte ligefrem en zoologisk have på Lindevej 51.
Esthers kærlighed til dyr brød for alvor ud, da hendes forældre døde. Esther havde passet forældrene i deres sidste år, men stod nu alene tilbage.
Hun købte Lindevej 51 og flyttede ind i 1943. Kort efter ankom det første eksotiske dyr til det, som med årene udviklede sig til en regulær zoologisk have med navnet Noahs Ark.
Esther tog den lille capucinerabe Chico til sig. Den blev fundet i lasten på et skib og var noget forkommen efter syv uger til søs.
Chico blev kongen af Noahs Ark. Den var legendariske for at være fordrukken med hang til øl og vermouth. Den formåede også at stjæle et stort antal briller fra nysgerrige gæster.
Chico havde fødselsdag den 3. august. Det var den største festdag i Noahs Ark. Børnene kom fra vid og fjern for at give gaver til Chico, som sad ved en pyntet bord og modtog folkets hyldest.
Med årene samlede Esther dyr fra hele verden. Noahs Ark rummede påfugle, ænder, kínesiske trompetgæs. franske sølvpudler. en haleløs perserkat fra Øen Man. dværgvagtler. geder, desmerdyr, en Mangabey-abe fra Vestafrika, børstebæltedyr fra Argentina. ildere, pindsvin, ugler, flyvende hunde, slanger. kaniner. papegøjer og endda en kvælerslange.
Da kvælerslangen døde, blev det seks meter lange skind hængt op under tagudhænget på bjælkehuset.

Det var naturligvis et vældigt slid for Esther. Hun passede selv dyrene, men hvad gør det, når det er ens store passion. Esther nød at vise dyrene frem, når der var åbent torsdag, lørdag og søndag kl. 10 til 17. Det væltede ind med familier, skoleklasser og interesserede borgere. Esther gik ikke så meget op i at opkræve entré. Man kunne betale med noget frugt til dyrene. I det hele taget var maden den største udfordring. I et interview med magasinet ‘Flittige hænder’ fortalte Esther, at hun hver fredag slæbte 30-40 kilo foder hjem, dertil blev der leveret store mængder kød og så kom venlige handlende ofte fordi med overskudsmad. Sådan en zoologisk have medførte naturligvis visse gener – ikke mindst af lugtmæssig karakter. Der kom flere klager og sognet var flere gange forbi for at tjekke op på forholdene, men dengang var der ikke regler, som forhindrede en zoologisk have midt i et boligkvarter. Esther blev dog indhentet af alder. I 1969 solgte hun huset og flyttede til Jyderup. Hun døde 12 år senere i Tårnby. Huset blev revet ned og brændt. Det væltede frem med rotter og utøj, da flammerne stod om ruinen.