Samfundsudviklingen med flere børn og familier med store udfordringer sætter også sine spor i Furesø Kommune, hvor udgifterne til det specialiserede området stiger og stiger.
En af konsekvenserne kommer til at kunne mærkes på Ellegården i Stavnsholt. Her har Familiehuset hidtil haft base i stuehuset. I den nærmeste fremtid udvider Familiehuset ind i resten af Ellegården, hvor det hidtil har været foreninger, som havde førsteret til lokalerne.
– Vi oplever flere og flere brugere af Familiehuset. Det er svært at rumme i lokalerne i dag, siger Muhammed Bektas (A), formand for Udvalget for Børn- og Skole.
Furesø Kommunes Økonomiudvalg har netop frigivet 6 mio. kr. til en modernisering af Familiehuset/Ellegården. I forvejen var der afsat 1 mio. kr. i 2023.
Familiehuset får nye kontorer i vognporten, som ikke har været benyttet siden Farum Kommune havde et lille lokalmuseum i den del af Ellegården. Kontorerne skal også bruges af Skolelandbruget, som hidtil har haft kontor i en skurvogn på gårdspladsen. Også det meget brugte lokale Stalden skal bruges af Familiehuset.
– Man vi gerne have, at Familiehusets aktiviteter spiller sammen med Skolelandbruget og fritidsklubberne i Stavnsholt. Der er brug for at udvide den samlede pakke, forklarer Muhammed Bektas.
Familiehuset udvider på Ellegården
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest