Farum Gospel Choir satte Stavnsholtkirken i svingninger

Linda Andrews i front for Farum Gospel Choir ved sommerkoncerten mandag aften.

Der var livsglæde og smukke toner for alle pengene, da Farum Gospel Choir fejrede 15 års jubilæum med en udsolgt sommerkoncert i Stavnsholtkirken.
116 sang- og livsglade mænd og kvinder dyrker deres fælles passion for musik i Farum Gospel Choir. De 88 af dem stod mandag aften i Stavnsholtkirken og sang deres sjæl ud i forbindelse korets 15 års jubilæumskoncert.
– Jeg har fulgt koret i otte år. Det har altid været godt, men den koncert i dag er det bedste, jeg har oplevet, lød det fra en begejstret gæst efter koncerten.
Formanden for Farum Gospel Choir tog imod de rosende ord med smil og glæde. Hun var selv med på scenen.
– Der findes ikke noget bedre, end at stå sammen med alle de andre og synge alle de smukke sange, siger Anna-Lise Holder.
Hun har været formand i tre år. Inden da var hun næstformand.
– At blive medlem af Farum Gospel Choir er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Der er så meget livsglæde, fortæller Anna-Lise Holder.
Korets udvikling tog nye højder, da Linda Andrews kom til som dirigent. Det gav også et netværk, som har sendt medlemmerne på en række store oplevelser med koncerter og optrædener alle mulige steder.
Fremtiden tegner lys.
– Vi skal blive ved med at være et godt og smukt kor, lyder det ganske enkelt fra formanden.

Farum Gospel Choir har den ugetlige prøvedag i smukke Stavnsholtkirken. Formand Anna-Lise Holder nyder at være med.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest