Farum Skulpturpark – Bølgerne af Cynthia Aser

Cynthia Sah sleb og sleb sin vej frem til værket Bølgerne.

Der ligger et ufatteligt antal arbejdstimer med håndslibning bag skulpturen Playful Wawes i Farum Skulpturpark.
Af Mikkel Kjølby
Blandt de otte kunstnerne, som var med i symposiet for Farum Skulpturpark, fandt man et ægtepar. Nicolas Bertoux og Cynthia Sah. Begge knoklede som besatte med deres værker.
Cynthia er fra Hong Kong, men er uddannet fra Columbia University og ejer sammen med sin mand et stenbrud i Italien, hvor de har deres base.
Hun får sine idéer fra naturen. Sådan var det også med hendes værk i Farum Skulpturpark. Playful Wawes er den engelske titel.
-Det blev et stort arbejde, fordi skulpturen skulle se ud som en bølge. Hun havde valgt at håndslibe den og ikke bruge maskiner. Det var hendes måde at følge skulpturen på. Hun sleb og nussede om den i 30 dage. Det var helt vildt, erindrer Zanne Jahn.

Historien om Farum Skulpturpark
I sensommeren 1999 kom otte af verdens bedste billedhuggere til Farum. De byggede otte særlige værker i Fredtofteparken ved Farum Sø under et såkaldt symposium. Zanne Jahn arrangerede symposiet og oplevede kunstnerne på nærmeste hold. Ikke kun i Fredtofteparken, men også ved de mange fester på Bregnerød Kro.
Undervejs blev det til en folkefest med 80.000 gæster og en række TV-stationer på besøg. Farum Skulpturpark blev åbnet den 29. august 1999.
Farum Skulpturpark er siden blevet fremhævet i en udgivelse om Europas flotteste skulpturparker.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *