I sin tid gik Farumgårds Allé helt ud til Farumsødal. I dag er den fine allé skåret over af et boligkvarter, men ved Farum Sø kan man fortsat ane dens skønhed.
Af Mikkel Kjølby
Det meste af Farums historie er bundet op på herregården Farumgård. Den nævnes første gang i Bispens Jordebog i 1372.
Herregården blev revet ned og genopbygget af krigshelten Jens Rostgaard, som ejede gården fra 1704 til sin død i 1741.
I stil med tidens modeluner fik han Arkitekt Dieussart til at opføre den nye herregård i barokstil komplet med haveanlæg i 1705.
Sådan en gård skulle også have en imposant indgang, så gæsterne fra København kunne ankomme standsmæssigt med hestekaret. Det blev til Farumgårds Allé.
Der er ingen eksakte kilder på, hvornår blev anlagt, men ca. 1740 angives som sandsynligt. De gamle lindetræer er i hvert fald tidsangivet til denne tid.
På denne tid blev der anlagt mange herregårdsalléer i Nordsjælland ofte i forbindelse med barokke haveanlæg og repræsentative indkørsler.
Indgangen til Farumgård var over mølledammen ved Farum Sø. Herfra gik Farumgårds Allé igennem skoven langs søen helt ud til Fiskebækvej og videre til Farumsødal, hvor Farumgård havde jord. Helt frem til 1973 fik Farumgårds Allé over jernbanesporet, men det blev ændret, da S-toget blev etableret.
Fiskebækvej er i dag blevet til Frederiksborgvej, men det var stykket fra Fiskebæk op til korsvejskrydset ved Farum Hovedgade, som hed Fiskebækvej og som gav navn til Fiskebæk Hotel og Fiskebækbroen. I dag drejer Farumgårds Allé ned mod anløbsbroen til Claus Nars Holm ved Farum Sø.
Alléen var skabt med lindetræer tættest på Farumgård og siden kastanjetræer på stykket ned mod Fiskebækvej.
Farumgårds historie ændrede sig dramatisk, da Hofjægermester Sehested var i økonomiske problemer og stiftede selskaber A/S Farumgård, som udstykkede gårdens jord fra 1906.
Det var grundlaget for boligområderne i Farumsødal, Furesølund og vejene ved Farum Station. Netop disse veje gjorde indhug i Farumgårds Allé.
I dag er der et flot stykke af alléen tilbage. Det går fra Fredtofteparken og til den asfalterede del af Farumgårds Allé.
Det er et imponerende skue. Ifølge forfatteren Gudrun Lund Meyer havde nonneordenen Sct. Ursula-søstrene placeret et krucifiks her, hvor alléen til tier strækker sig op mod himmelen som en gotisk katedral.
