Efter syv år starter Farumgård-sagen op igen i marts 2025. når Retten i Lyngby tager Kresten Bergsøes civile søgsmål imod Miljø- & Fødevareklagenævnet under behandling.
Ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, oplyser til Alt om Furesø, at Retten i Lyngby har berammet behandlingen af det civile søgsmål af Miljø- og Fødevareklagenævnet tages under behandling i marts måned 2025.
Normalt er der kun en juridisk dommer i byretten, men i denne sag bliver der hele tre dommere.
– Vi har bedt om kollegial behandling af sagen, da vi mener, at den er af principiel karakter. Retten i Lyngby har imødekommet vores ønske, siger Kresten Bergsøe.
For kan man se bort fra en domstolskendelse?
Det spørgsmål står centralt i Kresten Bergsøes stævning af Miljø & Fødevareklagenævnet. Stævningen blev udtaget den 6. marts – netop den dag, hvor fristen for en stævning udløb.
Kresten Bergsøe forklarede dengang til Alt om Furesø.
– Miljø og Fødevareklagenævnet har tilsidesat en domstolskendelse uden at blinke. Det mener jeg ikke, at de kan, siger Kresten Bergsøe.
Ejeren af Farumgård fandt opbakning fra uventet kant. Landets førende juraprofessor på feltet, Peter Pagh, offentliggjorde et notat, hvor han revser Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i Farumgårdsagen. Ikke mindst giver han udtryk for, at Retten i Lyngbys frifindelse af Kresten Bergsøe for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven burde have dannet grundlag for Fredningsnævnets kendelse og derefter også Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, men det skete ikke.
– Det kan ikke passe at en administrativ enhed (Miljø- og Fødevareklagenævnet red.) står over en domstol (Retten i Lyngby red.). Det er et principielt spørgsmål om
Det hele startede i Retten i Lyngby. Furesø Kommune politianmeldte Kresten Bergsøe, da han lukkede for offentlighedens adgang til stien gennem gården. Det skete efter 14 års dialog med Furesø Kommune om offentlighedens overtrædelser af fredningens bestemmelser.
Kresten Bergsøe fremlagde i Retten i Lyngby beviser for dette og blev frifundet.
Ved anken i Østre Landsret blev Furesø Kommune og Miljøministeriet bedt om at finde et retsgrundlag.
Det skete ved at bestille et notat fra Kammeradvokaten. Her lød anbefalingen at anlægge en fredningssag.
Fredningsnævnets afgørelse fulgte i store træk Furesø Kommunes ønsker og fjernede ejerens ret til tilbagekaldelse af offentlighedens adgang til stianlægget.
Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men fik ikke held med anken. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnets afgørelse.
Kresten Bergsøe fik en frist på seks måneder til at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er denne mulighed, som han nu har gjort brug af.
