Sagen om offentlighedens adgang til Farumgårds stianlæg fortsætter for fulde drøn.
Ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, har valgt at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nu skal sagen for Retten i Lyngby.
Kan man se bort fra en domstolskendelse?
Det spørgsmål står centralt i Kresten Bergsøes stævning af Miljø & Fødevareklagenævnet. Stævningen blev udtaget den 6. marts – netop den dag, hvor fristen for en stævning udløb.
Kresten Bergsøe forklarer til Alt om Furesø.
– Miljø og Fødevareklagenævnet har tilsidesat en domstolskendelse uden at blinke. Det mener jeg ikke, at de kan, siger Kresten Bergsøe.
Landets førende juraprofessor på feltet, Peter Pagh, har på sin hjemmeside offentliggjort et notat, hvor han revser Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i Farumgårdsagen.
Kresten Bergsøe har fundet mod og fornyet gejst til at kæmpe for sagen i Peter Paghs notat.
– Det kan ikke passe at en administrativ enhed (Miljø- og Fødevareklagenævnet red.) står over en domstol (Retten i Lyngby red.). Det er et principielt spørgsmål om retssikkerhed, siger Kresten Bergsøe til Alt om Furesø.
I stævningen forlanges at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse ophæves og hjemvises til fornyet behandling, hvorunder det skal lægges til grund, at der indtil Fredningsnævnets kendelse af 10. november 2021 ikke var offentlig adgang til de fredede arealer.
Desuden forlanges det, at det skal lægges til grund, at Kresten Bergsøe indtil Fredningsnævnets kendelse af 10. november 2021, havde ret til at tilbagekalde offentlighedens afgang til de fredede arealer jf. fredningsnævnets kendelse af 23. juli 1947.
Det sagde bang i 2018
Fredningen af Farumgårds park hviler på en fredning fra 1949. Det centrale spørgsmål er om den tidligere Sankt Ursula Stiftelsen fik udbetalt erstatning for offentlighedens adgang, da de solgte ejendommen til Kresten Bergsøe bedstemor Ruth Riis-Hansen.
Kresten Bergsøe overtog ejendommen i 2004. Efter 14 års dialog med Furesø Kommune om en regulering af offentlighedens adgang fik han nok. I 2018 lukkede han for offentlighedens adgang til stianlægget.
Furesø Kommune reagerede med en politianmeldelse, hvilket førte til en straffesag ved Retten i Lyngby. Her blev Kresten Bergsøe frifundet for overtrædelser af naturfredningsloven. Ved anken i Østre Landsret blev Furesø Kommune og Miljøministeriet bedt om at finde et retsgrundlag.
Det skete ved at bestille et notat fra Kammeradvokaten. Her lød anbefalingen at anlægge en fredningssag.
Fredningsnævnets afgørelse fulgte i store træk Furesø Kommunes ønsker og fjernede ejerens ret til tilbagekaldelse af offentlighedens adgang til stianlægget.
Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men fik ikke held med anken. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnets afgørelse.
Kresten Bergsøe fik en frist på seks måneder til at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er denne mulighed, som han nu har gjort brug af.
3 kommentarer til “Farumgårds ejer stævner klagenævn”
Kresten Bergsøe er en kæmpe egoist.
Hans ejendomsværdi vil stige kraftigt, hvis der ikke længere ville være offentligt adgang.
Vel er han ej. Det er en privat grund, hvor besøgende er gået væk fra stien, holdt picnic i hans have, har kigget ind ad hans vinduer og en medarbejder er blevet overfaldet. De besøgende har intet at gøre uden for stien. De må ikke engang gøre ophold på området ifølge fredningen. Det er privat område, hvor der er tydelige regler for gennemgang, der ikke blev overholdt. Derfor fik han nok.
Det er en god idé, at sagen nu indbringes for retten, for det virker unægtelig besynderligt, at en domstolskendelse er blevet underkendt af Miljø- og fødevareklagenævnet, dvs. en administrativ enhed.
Der er lukket for kommentarer.