Peter Pagh er kendt som juraens stridsmand. Han er jurist og professor, dr.jur. ved JUR Center for Offentlig Regulering og Administration under Københavns Universitet.
Peter Pagh gennemgår rutinemæssigt sager og lægger kommentarer om afgørelserne op på Københavns Universitets hjemmeside. Det har han også gjort med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af Kresten Bergsøes anke af Fredningsnævnets kendelse.
Peter Pagh har vanskeligt ved at forstå Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse. I en kommentar skriver han:
– Miljø- og Fødevareklagenævnets forståelse af betydningen af den frifindende byretsdom og nævnets tavshed om den manglende tinglysning af deklarationen i 1969 i forbindelse med udbetaling af erstatning forekommer ikke overbevisende. Når byretten har fastslået, at den nuværende ejer ikke overtrådte fredningskendelsen ved at lukke for offentlighedens adgang, er det noget vanskeligt at indse, at fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke er bundet af byrettens forståelse af den tidligere frednings indhold, også selvom straffedommen principielt ikke har positiv retskraft i den senere fredningssag. Det skærpede hjemmelskrav i straffesager om overtrædelse af bl.a. fredningskendelser betyder grundlæggende, at det med tilstrækkelig tydelighed skal fremgå af kendelsen, at det konkrete gerningsindhold udgør en overtrædelse. Dette er imidlertid ikke problemet i den foreliggende sag, hvor frifindelsen blev begrundet med, at byretten ikke fandt grundlag for, at ejeren af Farumgårds adgang til at tilbagekalde vilkår om offentlighedens adgang var bortfaldet med erstatningen i 1969.
Peter Pagh gennemgår herefter Retten i Lyngbys kendelse. Han når frem til følgende konklusion:
– Det fremgår således tydeligt af byrettens præmisser, at der her er taget stilling til fortolkningen af fredningskendelsens bestemmelser om ejerens mulighed for at tilbagekalde offentlighedens færdselsadgang, hvilket ikke har noget med det skærpede hjemmelskrav i straffesager at gøre. I forhold til, hvordan ændringen af fredningen påvirker den nuværende ejer, ses således ikke grundlag for, at fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne undlade at lægge byrettens fortolkning til grund med henvisning til det skærpede hjemmelskrav i straffesager.
Læs hele Peter Paghs indlæg her:
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2023/mrf-2023.233/
