FC Nordsjælland gav svar på tiltale

Caleb Yirenkyi og FCN fik snakken om et trænerskifte til at forstumme.

Kritikken af FC Nordsjællands seneste præstationer forstummede for en tid, da FC Nordsjælland vandt 5-0 over Silkeborg.
Af Mikkel Kjølby
Kampen er kendt som El Plastico. Opgøret mellem de to superligaklubber med kunstgræs på deres stadion, FC Nordsjælland og Silkeborg.
FC Nordsjælland har været igennem en hård periode – personificeret ved to store nederlag til FC Midtjylland.
Men da Silkeborgs Robin Østrøm i det 17. minut fik marchordre for at nedlægge Alexander Lind i straffesparksfeltet, så FC Nordsjællandspillerne deres snit til at få alle kritikkerne til at holde mund og fikse målscoren.
Kort efter udnyttede Runar Norheim en stor fejl i Silkeborgs forsvar og scorede til 20. Så gik det ellers over stok og sten. FC Nordsjælland vandt kampen med 5-0.
FC Nordsjælland er dermed på ottendepladsen med 24 point for 18 kampe, det er to mindre end OB på den sjetteplads, som giver adgang til mesterskabsspillet.
De resterende fire runder af grundspillet afvikles fra februar måned, men FC Nordsjælland har endnu en kamp inden jul. Den 14. december kommer FC Midtjylland på besøg i returopgøret i pokalturneringens kvartfinale. FC Midtjylland vandt den første kamp med 5-1.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder