FCN siger farvel til profiler

Ibrahim osman spiller sidste kamp for FC Nordsjælland. Hans skifte til Brighton indbringer klubben en stor transfersum.

Mandagens hjemmekamp imod FC Midtjylland handler i høj grad om medaljer og kvalifikation til europæisk fodbold, men der bliver også tale om en afsked med flere profiler.
Ibrahim Osman blev solgt til Brighton tidligere på året, og spiller sidste kamp for FC Nordsjælland.
Andreas Schjelderup kom retur til Fc Nordsjælland fra Benfica på en lejeaftale, som udløber med udgangen af denne sæson.
Det samme gælder for angriberen Christian Rasmussen, som ejes af den hollandske storklub Ajax Amsterdam og har spillet forårssæsonen for FC Nordsjælland på en lejeaftale.
Martin Frese har kontraktudløb med FC Nordsjælland. Den 26-årige back kan skifte til en anden klub uden, at det giver en transfer til FC Nordsjælland.
Endelig er det sidste hjemmekamp med Jan Laursen som sportschef. FC Nordsjællands bankende hjerte blev han kaldt, da han blev udnævnt til Årets Torsk af Furesø Erhvervsforening. Jan Laursen stifter egen virksomhed, når han stopper i FC Nordsjælland.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest