Amalie Cecilie Kudsk og makkeren Natasja P. Anthonisen er seedet til guldmedaljer ved DM i Sønderborg.
Af Mikkel Kjølby
De bedste danske badmintonspillere holder træf i Sønderborg fra en 4. til 7. februar for at gøre om Danmarksmesterskaberne.
Værløse Badminton har stolte traditioner. Blandt deltagerne finder man Andreas Søndergaard som for to år siden vandt DM-guld sammen med Jesper Toft.
Nu får hans nye makkerskab med William Kryger Boe fra Odense debut ved DM. Det bliver deres første turnering sammen, og det nye par er seedet til at nå semifinalen.
Holder seedningerne står kun en Værløsespiller til at tage medalje med hjem. Amalie Cecilie Kudsk og Natasja P. Anthonisen er seedet til at vinde guldmedaljer i damedouble.
De øvrige Værløsespillere er seedet til semifinaler og da der ikke uddeles bronzemedaljer står de ikke til at tage en medalje med hjem.
Ditlev Jæger Holm er seedet til semifinalen i herresingle. Her deltager hverken Anders Antonsen eller Viktor Axelsen. Rasmus Gemke er topseedet foran Magnus Johannesen, Mads Christophersen og Ditlej Jæger Holm
I damesingle mangler Mia Blichfeldt på deltagerlisten. Line Christophersen er topseedet foran europamesteren Line Kjærsfeldt. Værløses Julie Dawall Jakobsen er seedet til semifinalerne sammen med Amalie Schulz Terp-Nielsen, som er udtaget til EM for hold foran Julie Dawall Jakobsen.
I damedouble er der også en seedning til Signe Schultz og makkeren Simona Pilgaard. De kommer med en frisk turneringssejr fra Swedish Open.
Endelig er Amalie Cecilie Kudsk seedet til semifinalen sammen med Rasmus Espersen.







