Fire borgmestre kommer til protestmøde om Ring 4

Udvidelsen af Rung 4 er skitseret i et udkast til lovforslag. Skitse: Vejdirektoratet.

Borgmestrene for Ballerup, Herlev, Furesø og Gladsaxe har meldt deres ankomst til Ring4trafiks borgermøde om udvidelsen af Ring 4.
Af Mikkel Kjølby

Foreningen Ring4trafik.dk afholder borgermøde om udvidelsen af Ring 4 Nord mandag den 19. januar 2026 fra kl. 19 til kl. 21 på Borupgaard Gymnasium.
Formand Marianne Mikkelsen har inviteret borgmestre, transportminister Thomas Danielsen (V) samt alle transportordfører på Christiansborg.
Aftenen inden er der kommet tilmeldinger fra de fire borgmestre, Jesper Würtzen (S), Serdar Benli (SF, Marco Damsgaard (S), og Nicolai Bechfeldt (V), samt Radikale Venstres transportordfører Stinus Lindgren og en række lokalpolitikere.


Herlevs borgmester Marco Damgaard har meldt klart ud i en artikel i Herlev Bladet.
– Ikke på min vagt, siger Marco Damgaard (S) til Herlev Bladet og fortsætter:
– Jeg er super kritisk og lidt chokeret over, at det kommer på den måde uden en fornuftig dialog, og uden at man har fundet en fornuftig løsning på finansieringen af BRT-linjen. For mig kommer det som et lyn fra en klar himmel,« siger borgmesteren, der var bekendt med muligheden for en BRT-linje på strækningen, men ikke at man har tænkt sig at udvide antallet af biler, siger Marco Damgaard.
Hele artiklen kan læses her: https://heleherlev.dk/herlev-borgmester-melder-sig-i-kampen-mod-udvidelse-af-ring-4-nord/
Ring4trafik vil holde fokus på, at lovforslaget giver mulighed for 6 spor på Ring 4 med eller uden en såkaldt BRT-løsning med eget spor til busser.
– Udkastet til lovforslag om udvidelse af Ring 4 Nord § 1 foreslår, at Ring 4 Nord på 3,5 km lang strækning udvides med 2 spor, således at vejen bliver 4 sporet. Endvidere indeholder § 1 et forslag om at udvide strækningen yderligere med 2 busbaner, således at vejen bliver 6 sporet, siger Marianne Mikkelsen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder