Fire lærere væk på syv måneder – Fodboldklasse får genstart

På syv måneder har fire lærere enten sagt op eller blevet sygemeldte. Nu har ledelsen på Lyngholmskolen ansat et nyt team til Fodbold Fulton-klassen. Foto: Mikkel Arnfred.

Der var store forventninger til projektet, da Furesø Kommune i sommeren 2024 startede en Fodbold Fulton-klasse på Lyngholmskolen. Syv måneder senere har fire lærere forladt projektet.
Af Mikkel Kjølby
Tirsdag eftermiddag holder Lyngholmskolen informationsmøde for Fodbold Fulton-klassen på Lyngholmskolen. Det sker i kølvandet på opsigelser og sygemeldinger fra lærerkræfterne bag klassen. To lærere blev sygemeldt allerede inden jul. De sidste to lærere har sagt op.
– Jeg kan bekræfte, at fodboldudskolingsklassen har haft en uheldig opstart, siger Per Christensen, skolechef i Furesø Kommune.
Der er på ingen måde tale om, at Furesø Kommune elle Lyngholmskolen dropper projektet.
– Heldigvis har Lyngholmskolen været på transfermarkedet og hentet en ny god bemanding i form af tre nye medarbejdere, der starter 1. marts, fortæller Per Christensen.
Klassen får altså en genstart!

Det handler om øget trivsel og motivation
Det er vanskeligt at finde de dybereliggende årsager til, at lærerne bag Fodbold Fulton-klassen er enten blevet sygemeldt eller har sagt op. Det skyldes, at hverken ansatte eller ledelse må udtale sig om konkrete sager.
Fodbold Fulton startede i sin tid op i Gentofte Kommune. I forbindelse med at Furesø Kommune leder efter nye veje til en bedre og mere motiverende skoledag blev det i februar 2024 at oprette en Fulton Fodbold-klasse.
Der blev ansat tre lærere, som skulle dække alle klassens fag. Alle tre havde ligeledes en baggrund indenfor fodboldverdenen.
I en pressemeddelelse lød det dengang om projektet
– I fodboldklassen handler det mere om glæden ved at spille fodbold end om talentet for det. Der er ikke tale om elitefodbold, og derfor stilles der heller ingen krav til det fodboldmæssige niveau eller til, hvor længe man har spillet. Det handler alene om at brænde så meget for sporten, at den kan bruges motiverende i en læringsmæssig sammenhæng.
17 elever meldte sig til klassen, som startede op efter sommerferien i 2024.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder